Mål: Succesfuld sammenlægning og optimeret drift

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 23 June 2021
OPDATERET: 23 June

Ordene kommer fra Stibo Completes nye COO Frank Sørensen. Han er oprindeligt uddannet inden for papir engros hos P. Blicher i Kolding. Virksomheden havde også trykkeri, så Frank Sørensen har haft med den grafiske branche at gøre i hele sin erhvervskarriere.

Han startede også selv trykkeri i Kolding sammen med Tommy Sørensen. Men i de seneste mange år – siden 2005 – har Frank Sørensen været beskæftiget i emballagebranchen. Her har han blandt andet være med til at lægge tre emballagefabrikker sammen på en fjerde adresse. Det lykkedes, men det var en hård tid, husker Frank Sørensen.

– Det har været en udfordrende og spændende periode i emballagebranchen. Men det er også en branche, der er under hårdt konkurrencepres, samtidig med at der løbende skal investeres for at kunne være med i konkurrencen, fortæller Frank Sørensen.

Hvorfor skifte fra emballage til tryk på papir

Til forskel fra tryk-branchen, som fortsat oplever et fald i omsætningen, så er emballagebranchen et vækstområde, så hvorfor vælge at gå tilbage til en karriere inden for trykkeri, spurgte jeg Frank Sørensen, og svaret lød: – Jeg fik en henvendelse fra Søren Henriksen fra Stibo Complete, og udfordringerne med at få fuldendt sammenlægningen af to store virksomheder som Rosendahls og Stibos produktioner udgør, kunne jeg ikke modstå.

Svend Erik Grue Nielsen, Stibos Operations & Development Manager, har foretaget den første fase af sammenlægningen, men han stopper snart for at gå på pension. Så skal Frank Sørensen køre processen færdig, samtidig med at produktionen skal optimeres.

En omfattende maskinliste

Der er omkring 160 medarbejdere i prepress, produktion og logistik og syv mellemledere fordelt på lokationen i Horsens. Herudover har virksomheden produktionslokationer i Vadum, Nykøbing Mors og Katrineholm og Norrköping i Sverige. I Horsens omfatter produktionen, ud over tre rotationer, blandt andet fire ark-maskiner. En ti-farve, to otte-farver og en seks-farve. Samt et printcenter med seks digitale produktionsmaskiner og storformatudstyr.

Hertil kommer en ganske stor efterbehandlingsafdeling, der alene tæller over 15 falsemaskiner, heraf to store maskiner til fleksbind.

– Der er rigtig meget udstyr, og jeg er fortsat ikke helt færdig med at sætte mig ind i hele den omfattende maskinliste, fortæller Frank Sørensen.

Det er er stor produktion. De forbruger fx 70.000 tons papir årligt.

– Jeg har fået meget at se til, men Svend Erik Grue Nielsen, har været god til at indarbejde Rosendahls udstyr i produktionen. Men vi har lidt udfordringer på personalesiden. Det er fx svært at få uddannede bogbindere, så dem skal vi selv lære op. Jeg vil også gerne have ansat nogle lærlinge. Det mener jeg, at vi som virksomhed har en forpligtelse til, forklarer Frank Sørensen, og han fortsætter: – Men den største udfordring lige her og nu er at integrere Rosendahls og Stibos produktion. Samtidig skal vi også trimme virksomheden, så vi kan optimere produktionen.

Er det en udfordring at være så stor en virksomhed?

– Nej, det er kun en positiv udfordring. Men jeg har endnu ikke været rundt på alle lokationerne. Det kommer. Vi er lige nu også ved at indføre nyt ERP-system, så der er meget at sætte sig ind.

Stibo har en mere kompleks produktion end emballagebranchen

– Stibo Complete er som virksomhed meget mere bred end emballagebranchen. Og efter Rosendahls er blevet integreret, er ”specialforretningen” blevet meget udvidet. Vi arbejder med opgaver lige fra et enkelt ark til flere millioner. Det giver en langt større kompleksitet i produktionen end i emballagebranchen. Men alligevel er medarbejderne ekstremt fleksible, Det er jeg blevet positivt overrasket over, fortæller Frank Sørensen.

Der er gang i produktionen

Hos Stibo kører produktionen i treholdsskift, og også weekends nogle steder.

– Vi har vanvittig travlt, og nu hvor landet igen er lukket op, er der virkelig gang i opgaverne, lyder slutkommentaren fra Frank Sørensen

Læs videre

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

De seneste nyheder

PE Offset solgt til SPG

PE Offset i Varde bliver pr. 1. marts en del af Scandinavian Print Group (SPG).
peter_nybrog

Custmo bliver distributør for Komori, MBO og H+H i Sverige

Med virkning fra den 15. februar 2025 overtager Custmo ApS distributionen af Komori i Sverige.
Kenneth Custmo

Summa introducerer vinylskærer til DTF-applikationer

Den nye S Class 3-DTF er designet til at forhindre de ridser eller rullemærker, der typisk opstår ved transport af PET-film.
Summa-DTF-cutter

20.000 dupleks B1-ark i timen med inkjet

HP lancerer to nye rullebaserede inkjet-produktionsprintere, som vil øge trykkeriers muligheder for vækst i højvolumenproduktion.
HP-PageWide-T500M-HD_factory_front_3-1-beskuren