Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

PUBLICERET: 27 February 2025
OPDATERET: 27 February
Flatbed UV-print opmålt profil til højre, beslægtet profil til venstre.

Kronik af Rune Eklund

Der findes et betydeligt antal af producenter af storformatprintere på markedet. Disse er ofte målrettet specifikke opgaver som f.eks. tekstilprint (dye-sublimation), merchandise (UVprint), skilte (flatbed UVprint), postere og car-wrapping (Eco Solventprint).

Alle disse printere leveres typisk med forskellige RIP-systemer. Det gælder fx VersaWorks so leveres med Roland, Rasterlinks med Mimaki og så videre. Andre printere leveres med mainstream RIP-systemer som Caldera, ONYX, EFI (Fiery), Ergosoft og Wasatch.

Forskellige RIP’er, printere og medier er et mareridt når farven skal passe

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP’er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.

Mange vælger at installere profiler til deres medier som de downloader fra RIP-producentens hjemmeside. Her findes ofte en liste over beslægtede medier. Eksempelvis en profil til selvklæbende folie, som så findes i 3-4 versioner fra forskellige medieleverandører, men som ikke nødvendigvis matcher, den man har i printeren. Hertil kommer at profilen ikke nødvendigvis er med den opløsning eller print-setting man ønsker. Man vælger så den af de 3-4 stykker som er “mindst grim” men som måske ikke passer særlig godt i farven.

Den “mindst grimme profil” er fin indtil kunden protesterer

Strategien med at vælge en beslægtet profil (fx en vinylprofil som ikke lige er opmålt til det man har i printeren) går kun indtil kunden protesterer. Derudover er disse profiler ofte formuleret med al for meget farve i printet. Det giver igen problemer med optørring og dermed med oprulning af printet. Helt galt kan det gå, hvis man støder på en kunde som forlanger at logofarven skal sidde lige i skabet!

Opmålte profiler

Alternativet til beslægtede profiler er at opmåle profilerne på den aktuelle printer med det aktuelle medie. Det er en proces som indbefatter at “skyde mediet ind” og dernæst at profilere det.

At “skyde mediet ind” er lidt som en trykstart, man lineariserer enkeltfarverne (typisk CMYK) i 10% ad gangen således at rasterne passer, dvs. 10% er 10%, 50% er 50% osv. Dernæst kommer den meget vigtige process at begrænse blækmængden således, at der ikke kommer mere farve på end nødvendigt. Denne del er kritisk! For meget blæk giver “mudret” billedgengivelse og resulterer ofte i, at man ikke kan køre roll-up på grund af for lang tørretid. Den sidste del er at opmåle en profil, der sikrer at gråbalance og f.eks. hudtoner og logofarver kommer så korrekt ud som muligt.

Det er i den sammenhæng vigtigt at forstå at matte medier giver mindre farverum og dermed ikke helt samme farvematch som halvmatte og blanke medier.

Visse RIP-producenter har specialiseret til i tekstilprint (dye sublimation) som f.eks. Ergosoft. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at bryde single RIP-strategien.
God RIP strategi

Det er en trend world wide blandt både større og mindre printshops at vælge én RIP hvis de har flere printsystemer. Fordelene er mange. Det er lettere at håndtere for de forskellige printoperatører og det giver større produktivitet når alt foregår med den samme software.

Caldera og ONYX kæmper om at have førstepladsen indenfor high-end RIP-segmentet. Begge har excellent farvestyring og profileringsværktøjer. Der er dog forskelle. Caldera udmærker sig når maskinparken består af både printere og cuttere. De har Caldera en overlegen support af både print- og cut-producenters udvalg. Det givet selvsagt produktive fordele. Ulempen er egentlig kun anskaffelsespris da begge producenter tager sig godt betalt pr. printer og cutter. På den lange bane er der dog ikke tvivl om at det kan betale sig at ensrette RIP-strategien. Gevinsten er sparet tid, mindre blækforbrug og ikke mindst ét sted at henvende sig ved udfordringer mellem printer og cutter.

Visse RIP-producenter har specialiseret til i tekstilprint (dye-sublimation) som f.eks. Ergosoft. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at bryde single RIP-strategien.

Rune Eklund, indehaver af DCD, CGSnordic og Center for Grafisk Kvalitet.
Vejen til succesfuld storformatprint

Ja, den er faktisk stenet! Mange faldgruber er til stede. Man skal vælge det rette printsystem til rette produktion (vandbaseret, eco-solvent, UV, latex, dye-sub, DTF, DTG), dernæst de rette medier, har medierne den rette tørreevne, det tilstrækkelige farverum, kan de fås til en pris man kan leve med?

Hertil kommer behovet for opmålte profiler, hvilket klart anbefales for at spare tid på diskussion af farver samt for at spare blæk. Den opmålte profil muliggør rettidig optørring hvis behovet er take-up af det færdig print. En yderligere vigtig faktor for at opnå succes er at indstille de forskellige medier korrekt på selve printeren. Her skal man altid stille medieforvalgene på printeren til medietype og tykkelse samt på mange printmodeller indstille suget under printhovedet, varmeindstillingerne for før, under og efter printhovedet, samt trækket på mediet (tension). Disse justeringer har alle afgørende betydning for den endelige kvalitet.

Rune Eklund er indehaver af DCD, CGSnordic og Center for Grafisk Kvalitet (www.grafiskkvalitet.dk) og er akkrediteret til at ISO-certificere grafiske virksomheder. Han er desuden tidligere fagredaktør for det danske Macworld.

Han arbejder mest med farvestyring og grafisk kvalitetsstyring med alt fra enkeltmands grafiske virksomheder til trykkerier, bureauer, global detailhandel og brand owners.

De seneste nyheder

HP med nye løsninger til små og mellemstore virksomheder

HP udvider nu sin Latex-portefølje med lanceringen af de nye HP Latex 730 og HP Latex 830-printere – den nyeste generation af HP’s vandbaserede storformatløsninger.
HP Latex

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Læs videre

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01