Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

PUBLICERET: 31 August 2023
OPDATERET: 31 August
Direktør for Optimum Grou Nordic, Lars Ole Nauta, ser frem til Labelexpo. Foto: Søren Winsløw.

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.

Lars Ole Nauta er direktør for Optimum Group Nordic (OGN), der består af de fem etikettrykkerier Etiflex, Flexoprint, Labelco, Odense Seglmærke og Skanket. Fem trykkerier der inden for en kort periode på syv måneder blev samlet i OGN. De fortsætter på hver deres lokation, med hver deres daglige ledelse og specialer, men i et tæt samarbejde med hinanden og gruppens direktør, Lars Ole Nauta.

Det er fire år siden, der sidst blev holdt Labelexpo, så trangen til at komme ned og ”sparke dæk” er stor hos mange etiketfolk. Lars Ole Nauta siger:
– Labelexpo er vores messe. Der skal vi ned. Personligt kender jeg de fleste leverandører, og det handler i høj grad om at komme ned og høre, hvad der optager dem. Hvilke store spørgsmål går de og pusler med? Jeg har personligt ingen aftaler og vil bare gå rundt på egen hånd og tale med de interessante mennesker jeg møder.

Han fortæller, at papirkrisen, som vi for kort tid siden oplevede, skabte nogle store konflikter mellem trykkerierne og leverandørerne og ikke mindst mellem trykkerierne og kunderne. Han forklarer:

– Vi oplevede at leverandørerne ændrede priser på bestilte varer eller annullerede ordre. Det var meget utilfredsstillende, men når vi så ovenikøbet måtte lide den bet, at vi tabte ordre, så skabte det en rimelig dårlig stemning. Jeg har sagt grimme ting i telefonen og smækket røret på. Nu er det tid til forsoning.

Han lægger heller ikke skjul på, at OGN er på udkig efter både maskiner og automatisering, men glider elegant af, når jeg spørger om det mere konkret. Det har han folk til at tage sig af.

Har du nogen gode råd til dem som besøger Labelexpo?

– Ja, besøg dem der står ude i kanten. Det er oftest derude fra de nye tanker kommer, fra virksomheder som ingen kender og som er sultne efter at komme ind på markedet. Besøg dem du ikke kan besøge på en almindelig hverdag. Og så mener jeg virkelig, at man skal benytte chancen til at stille de store spørgsmål til kunder, kollegaer og leverandører. Hvad er de optaget af? Hvad er det næste teknologiske spring? Hvad ser de af udfordringer i horisonten? Det har jeg selv stor glæde af.

Labelexpo løber af stablen i Bruxelles den 11.-14.september.

De seneste nyheder

Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

På årets Fespa bød Durst Group på flere nyheder, ikke mindst den nye fladbed-printer P5 X, som bliver virksomhedens stærke kort i Europa, når salget af Vanguard ophører.
Durst_01
Durst præsenterer P5 X men trækker Vanguard ud af markedet

Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Med nyheder inden for både flatbed- og rulleprint samt DTF/DTG havde Epson meget at fremvise på FESPA.
S7100
Epson spænder bredt i skiltesegmentet

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01
Mercoprint flytter sydpå