Epson gør DTF præcis så nemt, som det skal være

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 18 September 2026
OPDATERET: 18 September
Richard Skourup og vikiallo oplevede DTF-printereren SureColor G6000 fra Epson som lidt af et tilløbsstykke.

På vikiallos stand på Sign Print & Pack-messen var Epsons DTF-printer SureColor G6000 lidt af et tilløbsstykke, og med god grund, hvis man spørger Key Account Manager Richard Skourup.

Han fortæller, at virksomheden allerede har solgt i omegnen af 20 enheder af SureColor G6000, og at tilbagemeldingerne fra kunderne har været overvældende positive.

– Det, vi hører, er, at der stort set ikke er noget vedligehold, og at antallet af fejlskud er minimalt. Det skyldes primært to ting, som adskiller denne DTF-printer fra de fleste andre på markedet: Dels er den udstyret med Epsons PrecisionCore-printhoved, dels renser Print Head Cleaneren løbende med et friskt stykke rengøringspapir. I mange andre printere hober farven sig op på en skraber, hvilket både kan skade og tilstoppe dyserne, siger Richard Skourup.

Om printhovedteknologien fortæller han, at den hvide farve printes med større dråber end de øvrige farver, da det giver et bedre resultat. Samtidig kan systemet registrere tilstoppede dyser under produktionen og øjeblikkeligt kompensere ved at anvende andre dyser. Dermed undgås dyre fejlskud, og en stabil produktion opretholdes.

På grund af Print Head Cleaneren er erfaringen desuden, at der bruges væsentligt mindre blæk til rensning af dyserne. Ifølge Richard Skourup kan forbruget reduceres med omkring 30 procent sammenlignet med printere, der benytter andre typer rensemekanismer.

Samlet set koster produktionen af et ark transferfolie på 60 x 100 cm omkring 20 kroner, fortæller Richard Skourup. Han tilføjer, at messen allerede har resulteret i yderligere ordrer, og at flere DTF-printere er på vej til nye kunder.

De seneste nyheder

Læs videre