Heidelberg lancerer deres hidtil mest fleksible offset-trykmaskine

PUBLICERET: 23 June 2021
OPDATERET: 23 June

Bare et år efter lanceringen af 2020-generationen af deres arkmaskiner præsenterer Heidelberg den nye Speedmaster CX 104. Med den ønsker Heidelberg at bygge videre på sin position i det ekspanderende emballagesegment og imødekomme den voksende efterspørgsel efter fleksible trykmaskiner inden for arkoffset generelt.

Uden at offentliggøre priser skriver Heidelberg, at CX 104 giver kunderne (specielt inden for emballage-, etiket- og accidenstryk) adgang til ”banebrydende arkoffset-teknologi med et enestående forhold mellem pris og ydelse”.
Uanset valg af udstyrsvarianter kan kunderne drage fordel af systemets skalerbarhed – som strækker sig hele vejen op til Push to Stop-funktionalitet og skræddersyede konfigurationer med op til 15 farve- og bestrygningsværker.

– Med den nye, intelligente Speedmaster CX 104 gør vi vores kunder, og dermed os selv, langt mere konkurrencedygtige, siger administrerende direktør Rainer Hundsdörfer. – Vi har udviklet CX 104 til et bredt udsnit af kunder og med en bred vifte af applikationer for at målrette den til det størst mulige markedspotentiale.

Brugervenlighed, automatik og kunstig intelligens

Speedmaster CX 104 er udviklet med ergonomisk design og stor brugervenlighed i tankerne. Den tilbyder en ny driftsfilosofi (Heidelberg UX) der, sammen med en lang række hjælpesystemer, er inkluderet som standard. Det støtter operatører for at sikre, at klargøringstiderne altid er så korte som muligt. Fx beslutter det patenterede Intellistart 3-system automatisk rækkefølge og indstillinger for de job der skal produceres.

Dette indebærer løbende overvågning af trykmaskinen samt sammenligning med tidligere og kommende job. Intellistart 3 igangsætter klargøringen og udfører den automatisk. Intelliguide og Intellilines farvestyrede LED-elementer på farveværkerne fortæller operatørerne om driftsstatus til enhver tid og angiver enhver nødvendig manuel indgriben.

Der er også en række hjælpesystemer baseret på kunstig intelligens, såsom Wash Assistant, Powder Assistent og Color Assistant Pro, der ud fra analyse af tidligere indstillinger, automatisk foreslår indstillinger baseret på jobbets særlige karakteristika (papir, farvedækning m.m.). Disse systemer sikrer stabile processer, der kan kontrolleres nøjagtigt, og øger effektiviteten takket være reducerede klargøringstider, mindre spild og lavere energiforbrug. Forskellige Prinect-farvemålingssystemer giver reproducerbar farvestabilitet med minimal makulatur.

Nyudviklet lakværk

Et højdepunkt ved den nye Speedmaster CX 104 er det nye lakværk. Via en række nøgleelementer er det lykkedes at både forbedre kvaliteten og samtidig effektiviserer klargøringsprocessen.

Vægten på anilox-valsen er reduceret med 30%. Alene det gør valseskift mere ergonomisk og langt hurtigere. En tidsbesparelse på op til 75%, baseret på håndtering af én operatør, er allerede blevet bekræftet af pilotkunder. Et nyt låsesystem til valser og gummiduge forenkler klargøringen. Nye lejer samt et nyt kammerrakel system sikrer homogen påføring af lakker, selv ved de højeste hastigheder. Et ensartet tryk i kammerrakel systemet undertrykker skumdannelse og forhindrer luftlommer i lakken.

Ny graveringsteknologi til anilox-valser

Speedmaster CX 104 er den første trykmaskine, der som standard bruger den nye “puls laserproces” (PLP) anilox-gravering fremstillet af Heidelberg. Denne patenterede proces sikrer en særlig nænsom gravering, hvilket resulterer i homogene overflader og dermed ensartede og høje glansniveauer.

Allerede tilgængelig

– Serieproduktion af Speedmaster CX 104 er allerede startet, og enhver, der er interesseret i at bestille den nye presse, kan gøre det, fortæller Florian Franken, Heidelbergs produktchef med ansvar for Speedmaster CX 104. – En række europæiske pilotkunder i de forskellige markedssegmenter arbejder allerede med succes med denne nye løsning og rapporterer produktivitetsgevinster på op til 20 procent, hvilket overstiger selv vores egne forventninger, slutter han.

Et af højdepunkterne er det nye lakværk med et effektivt kammerrakel system baseret på XL-teknologi fra Heidelberg.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

De seneste nyheder

LM Sign opruster til udvikling

LM Sign i Sønderborg har gennem det sidste år investeret i nye maskiner. Nu er tiden kommet til at opruste på mandskabssiden.
LMS_01

UPM Raflatac lukker etiketfabrik

UPM Raflatac har besluttet at lukke deres fabrik i Kaltenkirchen i Tyskland permanent for at forbedre organisationens samlede effektivitet og rentabilitet.
UPM-Grafityp

Koenig & Bauer reorganiserer

For at komme tættere på nuværende og fremtidige kundebehov reduceres antallet af divisioner fra tre til to.
K&B_01

Tre virksomheder bliver til én

Tre sønderjyske virksomheder går sammen under nyt navn og på sigt flytter de også sammen under ét tag.
Screenshot