DAO og Bladkompagniet lægges sammen

PUBLICERET: 10 May 2021
OPDATERET: 10 May

JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier og Berlingske Media, har indgået aftale om at sammenlægge de to distributionsselskaber Dansk Avis Omdeling (DAO) og Bladkompagniet. Det sker med henblik på at skabe en stærk, danskejet distributør, som kan sikre danskerne effektiv levering af aviser, pakker og post helt hjem til døren – 365 dage om året.

Hvor dagbladenes distributionsnet tidligere fokuserede på aviser, har avisbudene de seneste år i stigende omfang haft pakker, breve og magasiner med ud til danskerne. Hos DAO står pakkelevering i dag for over halvdelen af omsætningen. Det gør DAO til den tredjestørste aktør på markedet, efter PostNord og GLS.

– Ambitionen er helt klart at udvikle et endnu stærkere og et endnu mere konkurrencedygtigt alternativ til de andre aktører på distributionsmarkedet. Samtidig er det en central målsætning at sikre konkurrencedygtig udbringning af aviser også i fremtiden, siger Dorthe Bjerregaard-Knudsen, bestyrelsesformand i både DAO og Bladkompagniet og COO i JP/Politikens Hus.

Under forudsætning af konkurrencemyndighedernes godkendelse vil det nye, sammenlagte selskab få en årlig omsætning på ca. 1,5 mia. kr. JP/Politikens Hus vil blive majoritetsaktionær med 51 pct. af aktierne, mens Jysk Fynske Medier får en ejerandel på 32 pct. og Berlingske Media en andel på 17 pct.

For at imødekomme den store efterspørgsel har DAO allerede i 2020 besluttet at investere i et nyt, stort pakkesorteringsanlæg og opførsel af en ny terminalbygning dertil i Fredericia. Snart planlægger selskabet også at kunne tage retur pakker med tilbage fra private adresser.

Men det handler ikke blot om aviser og pakker. Også når det gælder breve og magasiner, vil det nye selskab tage kampen op.
– Bladkompagniet har et af landets mest effektive brevsorteringsanlæg. Det gør os til et oplagt alternativ for virksomheder, der har behov for at udsende store brevmængder. Med det fintmaskede dagbladsnet og ikke mindst i kraft af vores eget udviklede elektroniske budleveringssystem, kan vi tilbyde en distribution i en klasse for sig. Dagbladenes distributionsnet er i dag den eneste aktør, der kan dokumentere, hvornår og hvor hvert enkelt brev er leveret, siger Michael Bjerregaard, bestyrelsesmedlem i Bladkompagniet og CFO i Berlingske Media.

Den nuværende direktør for DAO, Morten Villberg bliver administrerende direktør i det nye, sammenlagte selskab, mens Dorthe Bjerregaard-Knudsen bliver bestyrelsesformand. Selskabet vil blive drevet under DAO-navnet med Bladkompagniet som datterselskab.

Sammenlægningen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

De seneste nyheder

Se ny wrapping folie med dobbeltfunktion på åbent hus

3M lancerer en helt ny folie, der går under navnet Protection Wrap Film (PWF) fordi det både er en PPF og en wrapping folie.
åbent hus

Mondi lukker papirfabrik

Mondi lukker permanent sin bulgarske papirfabrik Stambolijski efter en brand den 24. september.
MondiStambo2

Flyvende start for Epsons etiketsatsning

Epson har fremstillet etiketprintere i over et årti, men i Norden har deres fokus mere været på storformat og tekstilprint – indtil nu.
Epson-1-1024x683

Ny fabrik skal styrke Plockmatics globale tilstedeværelse

Det nye anlæg vil give øget kapacitet og effektivitet i produktionen, men vil også sætte virksomheden i stand til at vokse.
Plockmatic_03