Ny strategi skal placere Ricoh på storformat-landkortet

PUBLICERET: 8 December 2020
OPDATERET: 8 December

2019 var et godt år for Ricoh Danmark. Det var det land med det bedste relative salg af Ricoh-produktionshardware i hele Europa. Så da planerne skulle lægges for 2020 var ambitionerne høje, og de skulle blandt andet indfries med en ny strategi på storformat-markedet.

Ricoh Danmark har netop offentliggjort regnskabet for 2019/2020 og selvom det blev påvirket af COVID-19 så udtrykker direktør for Commercial & Industrial Printing (CIP), Lasse Riis Poulsen, stor tilfredshed med resultatet, som han tilskriver den tillid de har opbygget mellem kunder, partnere og medarbejdere. Han siger:

– Vi har få måneder tilbage af 2020/2021 regnskabet, som vi også har meget positive forventninger til. Forskellige markedsanalyser peger på vækst inden for storformat i mange år fremover. Ricoh har derfor udviklet deres egne storformatløsninger, som hidtil ikke har været markedsført aktivt i Danmark, men det kommer til at ske nu. Han uddyber:

– Vi er ikke så bekymret over at bevæge os ind på et marked, hvor der allerede er flere etablerede producenter. Ricoh skal nok vinde indpas, på samme måde som vi for 10 år siden gjorde det inden for produktionsprint. Ricoh er både producent af blæk og printhoveder, som allerede findes i maskiner hos fx EFI og Roland DG. Så selv om vi er ”the new kids on the block” inden for skilte, storformat og indretning er hele vores produktportefølje spændende for alle dem, som beskæftiger sig med disse områder.

“Det gælder om at kunne levere fra dag ét”

Lasse Riis Poulsen fortæller, at det har været en bevidst strategi hos Ricoh ikke at være ”first mover” på storformat. De har afventet markedets feedback i Europa på storformat produkter. Det har derimod været essentielt at kunne ”levere” på alle parametre fra dag ét. Denne feedback og de resultater som Ricoh i Europa har vist igennem de sidste 2½ år har været imponerende og derfor er det uden yderligere slinger, at de udvider deres produktportefølje. Lasse Riis Poulsen fortæller:

– Siden marts 2020 har det handlet om at opbygge den bedste organisation, så vi på alle fronter kan tilbyde det som kunderne kræver og forventer. En god salgsorganisation med rette viden, en stærk markedsføring, gode demo- og testfaciliteter og ikke mindst et stort og dygtigt serviceteam.

En af logikkerne i at satse på storformat er, at Ricoh allerede har en betydelig base af arkproduktionsprintere i markedet, der generelt er kendt som pålidelige og med en solid serviceorganisation bag. Dette billede skal nu udbredes til også at omfatte storformat, hvor man i vid udstrækning kan profitere af det i forvejen gode image.

Et stærkt team

Det nye storformat-team består af Product Manager Jan Brændholt og Pre-Sales konsulent Lars Gadegaard, som mange kender fra arkproduktionen samt specialisterne Karsten Beese og Martin Friis Larsen. Karsten Beese skal dække Vestdanmark, mens Martin Friis Larsen tager sig af kunderne i Østdanmark. Både Karsten Beese og Martin Friis Larsen har lang erfaring inden for det grafiske område.

– Derudover har vi 12 dedikerede teknikere til at servicere vores udstyr i hele landet. De er alle direkte tilknyttet Ricoh. Intet er outsourcet. Det betyder, at vi har en af landets største serviceorganisationer, hvis ikke den største, og det er afgørende i vores bestræbelser på at sikre de kortest mulige responstider, siger Lasse Riis Poulsen.

En del af det nye storfromat-team hos Ricoh Danmark. Fra venstre mod højre: Lasse Riis Poulsen, Martin Friis Larsen og Lars Gadegaard.

Lang erfaring med inkjet

Ricoh har udviklet inkjet-udstyr i årevis til deres rullebaserede produktionsprintere. De er på femte generation af printhoveder og har leveret både printhoveder og farver (blæk) til en lang række andre producenter af inkjet-printere. De har stor succes på markedet for rulleprintere og mange forventer, at de inden for kort tid vil lancere deres første inkjet-baserede arkproduktionsprinter.

Ricoh introducerer to typer storformatprintere i hver to variationer

Ricoh Pro L5130e og Ricoh Pro L5160e, er begge rulleprintere i henholdsvis i henholdsvis max mediebredde 1361mm og max medie bredde 1625mm. og Ricoh Pro TF6251 samt Ricoh Pro T7210 er flatbedprintere baseret på UV teknologi med formaterne 130 x 250 cm eller 210 x 320 cm.

Begge løsninger er bygget til industriel produktion, og leveres med Ricoh´s Gen 5 industri printhoveder som anvender den såkaldte piezo-teknologi med variabel dråbestørrelse. Printhovederne er produceret i rustfrit stål og er placeret i et såkaldt 3-stakket layout. Kombinationerne tilsikrer en høj produktivitet, høj printkvalitet, lavt blækforbrug og lang holdbarhed. Løsningerne leveres som standard med ColorGate PS20 RIP-software, men kan også integreres direkte med systemer som fx Caldera, Onyx eller SAI Flexi.

Ricoh Pro L5100e-serien producerer fra 8,4 m2 i timen (1200 x 1200) dpi og har en max hastighed på 46 m2 i timen. Den kan leveres med en af tre forskellige farvekonfigurationer: 2 x CMYK (dobbelt CMYK) for højere hastighed, CMYK + 4 x hvid eller CMYK + Orange og Grøn, hvor sidstnævnte giver et større farverum.

Martin Friis Larsen kommer med både en solid grafisk baggrund og betydelig erfaring inde for salg af grafiske storformatløsninger.

Ricoh Pro L5100e-serien er baseret på en latex-blækteknologi, der er udviklet af Ricoh.
Ifølge Ricoh tillader printernes blækteknologi, at Ricoh har kunnet sænke varmen i printerne, hvilket åbner op for et bredere medieudvalg, høj produktivitet og kvalitet i kombination med et lavt blækforbrug.

Ricoh´s Flatbed Pro-serie leveres med 12 Ricoh Gen5-printhoveder, igen her er printhovederne placeret i et stakker-system og producerer mellem 16 og 115 m2 i timen i CMYK. Benytter man rullemodulet TF6251 vil printhastighederne ligge mellem 13 – 67 m2 i timen. Den kan leveres med CMYK, hvid og klar samt primer til print på fx glas og metaller, eller CMYK + dobbelt hvid.

Markedet tager godt imod

Selvom året har været lidt specielt, har markedet taget godt imod Ricohs nye satsning. Inden for den seneste måned har de afgivet en god håndfuld tilbud og den første installation har fundet sted hos PE Offset i Varde. Den vender vi tilbage til i en senere artikel.
Martin Friis Larsen siger afslutningsvis:
– Det er min oplevelse, at vores set-up falder godt i tråd med vores kunders behov. I en verden af korte deadlines og hvor differentiering spiller en stadigt større rolle, er det vores opgave at kaste bolde op, som kunderne kan gribe. Finde nye måder de kan udvikle deres forretning på. Vi har et godt fundament at stå på med vores produkter, organisation og erfaring.

De seneste nyheder

Dansk start-up tilbyder automatiseret syning af soft signage

Det er, den i branchen kendte, Steen Mikkelsen der står bag produktet FASTSEWN som automatiserer såvel syning som skæring af polyesterbaserede tekstiler.
fastsewn_01

Kailow A/S udnævner ny adm. direktør

Det er Per Puch Holm-Larsen der tiltræder som adm. direktør 1. april.
per_puch

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Højhastigheds inkjet er fremtiden for Ricoh

Arkbaseret toner er stadig et vigtigt segment for Ricoh, men det er inden for inkjet, at den reelle udvikling og vækst er.
Ricoh-Eef-2

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk