Papirfabrikken Crown Van Gelder reddet fra konkurs

PUBLICERET: 7 March 2023
OPDATERET: 7 March
Foto: Pressebillede fra CVGs hjemmeside.

Den hollandske papirfabrik Crown Van Gelder (CVG) blev begæret konkurs i slutningen af januar. Den 1. marts er det blevet offentliggjort at EPAC Technologies har købt CVG.

EPAC er en californisk virksomhed specialiseret i supply chain-management og printlogistik til blandt andet bogbranchen.

Jan Rops, direktør for CVG siger i en pressemeddelelse, at EPACs køb af CVG er mere end de kunne have drømt om. CVG og EPAC har i mere end fem år udviklet inkjet-papir sammen og har løbende forbedret papirets ydeevne.

Handlen har sikret, at CVG nu er helt gældfri og står med en egenkapital på €30 mio. som skal være med til at sikre videreudviklingen af fabrikkens produkter. Det er også bekræftet, at fabrikkens 250 ansatte alle kan fortsætte i deres stillinger.

– Vores maskiner er startet op, og vi er allerede i gang med at producere papir igen. Vi planlægger at komme med tre nyheder i løbet af de kommende måneder vedrørende inkjet-papir, alternativt fiberpapir og specialpapir. Så vi er glade for igen at kunne holde vores fokus på at udvikle det bedste papir, slutter Jan Rops.

De seneste nyheder

Læs videre