Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

PUBLICERET: 30 March 2023
OPDATERET: 1 April
Jet Press 750S High Speed Model. Foto: Claes Nordström

Fujifilm ekspanderer til flere markeder med en voksende produktportefølje inden for print on demand.

– Det bliver meget svært at undgå Fujifilm i år, siger virksomhedens EMEA-chefer i den grafiske branche, Taku Ueno og Manuel Schrutt.

Der er sket meget for Fujifilm i de sidste 1,5 år. Det var i oktober 2021, at virksomheden annoncerede sin store investering i Print on demand (POD). I september året efter, ved kundearrangementet Peak Performance Print i Bruxelles, viste de deres maskiner frem og startede udvidelsen med at etablerede en tilstedeværelse i tolv europæiske lande med partnere, kunder og salg. Taku Ueno fortæller, at udvidelsen i år går i to spor – for det første at fortsætte etableringen på flere markeder, for det andet at fortsætte med at lade produktporteføljen vokse.

– Nu forsøger vi at fortsætte med at ekspandere i flere regioner. I år vil forretningen udvikle sig på markeder som Storbritannien og Frankrig samt i flere andre lande, siger Taku Ueno, EMEA-chef for Fujifilms overordnede grafiske forretning, og mener, at selvom meget af arbejdet stadig er i sin vorden, kan de allerede nu være stolte af at have bragt en bred produktportefølje på markedet at gøre dem konkurrencedygtige over for andre aktører på markedet.

Inkjet- og tonerplatforme

I dag er flagskibet i Fujifilms inkjet-serie Jet Press 750S High Speed Model, en B2-arkprinter, der printer 5.400 ark i timen med vandbaseret blæk, uden at underlaget skal forbehandles med primer. Firefarvepressen med Fujifilms proprietære Samba-printhoveder er specifikt rettet mod kommercielt tryk og falsekarton. I oktober sidste år fik brugerne mulighed for at opgradere til en tredje printtilstand, Value mode, med en printopløsning på 1200 x 1200 dpi.

I tonersegmentet til produktionsmiljøer er Revoria og modellen PC 1120 hovednavnet. Printeren har seks farvestationer for at give et udvidet farveområde og mulighed for emballager med pink, sølv, guld og klare toner.

Fujifilm har også udviklet en tonerprinterserie til lettere produktioner, velegnet til eksempelvis kontorer og interne afdelinger, der skal printe brochurer, flyers eller 1,3 meter lange plakater.
– Vi har netop startet salget af Apeos Pro og i år forbereder vi os på at udfylde det hul, vi ser i dette segment, siger Taku Ueno om de tre modeller i serien, der producerer 65, 75 og 81 sider i minuttet.

Revoria PC 1120 er Fujifilms topmodel på tonersiden. Foto: Claes Nordström
Nyheder til etiketter og emballage

Et andet interessant område for Fujifilm er emballage. Det handler ikke mindst om investeringen i såkaldte printbars, racks med printhoveder, herunder virksomhedens mest højtydende – Samba 42K. Det er skalerbare systemer med op til syv farver, der kan integreres i pakkelinjer og analoge etiketlinjer.

Den anden emballagedel refererer til en kommende printer, en digital platform til print af etiketter og fleksibel emballage. På den store emballagemesse Interpack i Düsseldorf er det planen at vise Jet Press FP 790 rulle-til-rulle-printeren for første gang.
– Vi er meget tæt på en global lancering af vores maskine til fleksibel emballage i Asien, i USA, Afrika, Mellemøsten og Europa, siger Taku Ueno og tilføjer, at der arbejdes intensivt med at etablere salg, samt forsyne netværk og partnere med maskiner og applikationer

Fujifilm har tidligere givet en lille teaser om maskinen, men der er stadig en del hemmelighedskræmmeri omkring den. Hvad vi dog allerede ved om Fujifilms svar på digital etiketproduktion er, at det er en videreudvikling af den arkfødede Jet Press-platform. Et rulle-til-rulle-system, 790 millimeter bred bane, CMYK-farver og to blækkanaler med hvid for at få høj opacitet i én omgang. Blækket såvel som primeren er vandbaseret. Desuden lav-migrerende farver godkendt til direkte kontakt med fødevarer.

Fujifilms svar på digitalt print af etiketter og fleksibel emballage i ruller – Jet Press FP 790. Den bliver vist på Interpack for første gang. Foto: Pressefoto.
Vi matcher kundernes forventninger

Manuel Schrutt siger, at printeren har en bredere tilgang end andre digitale maskiner på markedet. En all-round maskine med høj oppetid frem for fokus på korte serier:

– Jeg tror, at med denne printer, matcher vi for første gang, det kunderne forventer, at en fleksibel, digital emballageprinter skal kunne. Vi vil selvfølgelig fortsætte med at innovere og udvikle nye tilføjelser, men det udgangspunkt, vi har med denne maskine, er så stærkt og præcist, i forhold til det branchen ønsker.

– Baseret på de mængder, vi typisk ser på det nordiske marked, tror jeg, at vi burde være i stand til at kunne konvertere 50 til 60 procent af flexo-produktionen til digitalprint.

Taku Ueno, EMEA-chef for Fujifilms grafiske aktiviteter, Manuel Schrutt, leder af emballagedivisionen i EMEA-regionen og Tommy Segelberg, der leder forretningsudvikling for Fujifilm i Norden. Foto: Claes Nordström
Alle har fokus på det samme

– I den branche, vi er i, vender stadigt flere blikket mod emballage, også vores traditionelle konkurrenter, fordi det traditionelle offsetmarked er skrumpet. Men i vores tilfælde er vi ret unikke. Vi kom sent ind, men det er et enormt marked, og vi har tilgængeligheden og allerede en kundebase i hele Europa inden for kommercielt tryk.

Han fortæller, at Fujifilm på emballageområdet ønsker at være partner for både analog og digital emballageproduktion. Det kan være rent analoge eller digitale løsninger, til hybrider ved at konvertere eksisterende flexo-linjer med Jet Press-systemer eller ved at implementere printbars på forskellige typer pakkemaskinelinjer.
– Det er vigtigt at forstå, at Fujifilm tror på både analog- og digitalprint, men også en kombination af disse. For os er det ikke det ene eller det andet – det er begge dele, siger Manuel Schrutt.

Læs videre

Heidelberg sætter ild i Hunkeler Innovation Days

For første gang nogensinde viser Heidelberg færdiggørelsesløsningen Fireline sammen med deres nye Jetfire 50 digitalprinter.
Heidelberg-Hunkeler_01

Agfa tilføjer en ny og mindre storformatprinter til Anapurna Ciervo-serien

Anapurna Ciervo H2500 komplementerer den større Anapurna Ciervo H3200, der blev lanceret sidste år.
Anapurna-Ciervo-H2500_PR

Inkjet-print med fuldautomatiseret efterbehandling

Oplev to nyudviklede efterbehandlingsløsninger til RISO’s inkjet-flagskib Valezus.
ExpeJet

Ny trykfarve lover bedre egenskaber og lavere miljøpåvirkning

Hubergroup, en global leverandør af bl.a. trykfarver lancerer en ny trykfarveserie – Dynamica Ink.
Screenshot

De seneste nyheder

Heidelberg sætter ild i Hunkeler Innovation Days

For første gang nogensinde viser Heidelberg færdiggørelsesløsningen Fireline sammen med deres nye Jetfire 50 digitalprinter.
Heidelberg-Hunkeler_01

Kolind Bogtrykkeri overtager Hobro Lyntryk

De har haft nok at se til hos Kolind Bogtrykkeri det sidste års tid.
kolind-hobro

Agfa tilføjer en ny og mindre storformatprinter til Anapurna Ciervo-serien

Anapurna Ciervo H2500 komplementerer den større Anapurna Ciervo H3200, der blev lanceret sidste år.
Anapurna-Ciervo-H2500_PR

Inkjet-print med fuldautomatiseret efterbehandling

Oplev to nyudviklede efterbehandlingsløsninger til RISO’s inkjet-flagskib Valezus.
ExpeJet