Universal Trykkeriet går efter guldet

PUBLICERET: 28 September 2022
OPDATERET: 28 September
Jan Pedersen var fra starten imponeret over, hvor langt Ricoh var kommet med ”guld-effekten” på deres Pro C7200x. I midten ses et ark, hvor guldet er trykt på det blanke ark og til højre ses, hvordan effekten er, når der trykkes ovenpå en anden farve.

Universal Trykkeriet havde i 2021 deres bedste år siden Jan Pedersen overtog virksomheden i 2000. For at ride videre på den succes, har han nu investeret i en Ricoh Pro C7200x med femte farveværk til blandt andet guld- og sølvprint.

Jan Pedersens vej ind i det grafiske er lidt pudsig, idet han startede med flyvecertifikat og luftfotografi. Det førte blandt andet til salg af postkort og plakater med luftfotografier. Derigennem fik han et indgående kendskab til grafisk produktion og ikke mindst, hvor man kunne få fremstillet forskellige grafiske produkter. Men da dronerne for alvor kom i spil og han måtte opgive luftfotografiet, valgte han at blive broker. I år 2000 fik han så muligheden for at købe Universal Trykkeriet for en krone mod at overtage alle forpligtelser. Det gjorde han og har ikke fortrudt.

I 2007 købte de deres første digitale printer, og Jan Pedersen lægger ikke skjul på, at han ikke var imponeret. Men den havde dog sin berettigelse i fremstillingen af små oplag med blandt andet visitkort og flyers. Men skulle der noget på både for- og bagside, var det nærmest umuligt at få bare en rimelig pasning.

Det ændrede sig henne omkring 2015, hvor de igen investerede og nu kunne se, at digitalprint for alvor trak opgaver fra offset. I år har de så valgt at købe en ny maskine igen. Jan Pedersen fortæller, at omkring 80% af deres produktion bliver trykt digitalt og at kunderne i dag ikke længere bemærker forskellen. Når de vælger offset, er det typisk til et- og to-farveopgaver (brevpapir, blokke m.m.) i større oplag, og som er langt mere rentabelt i offset.

Det var guldet der trak

De sidste 4-5 år har Jan Pedersen haft særlig fokus på mindre emballageproduktioner. Det er især firmaer der fremstiller gaveartikler i form af chokolade- og slikæsker, julekalendere m.m. som har hans bevågenhed. Dem ligger der en del af i nabolaget i Farum, så i dag er vel op mod 30% af omsætningen emballageproduktion.

Han kan selv fremstille det meste, men har været lidt udfordret når snakken faldt på guld- og sølvtryk. Her har han måtte anvende eksterne partnere. Da Ricoh bankede på og præsenterede muligheden for digitalt guldtryk var han skeptisk. Han siger:

Guldtoneren sættes i på samme måde som de øvrige farvepatroner (den røde pil). Det tager derfor kun kort tid at skifte selve patronen.

– Jeg havde set guldtryk før på en digitalprinter, men det kunne jeg på ingen måde bruge. Det var mere mat beige end det var guld. Men de insisterede på at vise, hvad de kunne, og jeg insisterede på at teste med mine egne filer. Resultatet var næsten chokerende. Det er selvfølgelig ikke det samme som kold- eller varmfoliering, men det ligner faktisk ret godt guld. Og i og med at det lægges på i samme produktionsgang er der ingen udfordringer med pasningen. Derfor kan jeg nu fremstille guldtryk hurtigere og til en bedre pris. Det er selvsagt attraktivt.

Endnu bedre lighed med offset

Oven i dette har Ricoh-maskinen et lavere smeltepunkt på grund af nogle nyudviklede farver som gør, at overfladen på farven bliver mindre blank og dermed mere ligner offset. Det er stadig et stort ønske, når du handler business to business, hvor fagekspertisen er højere i mellemleddet, siger Jan Pedersen.

Femtefarven skiftes forholdsvis hurtigt. Det tager omkring 10-15 minutter. Selve den fysiske udskiftning tager ikke mange sekunder, men efterfølgende skal der køres en renseproces, som altså tager nogle minutter. Et tidsforbrug der ingenting betyder i forhold til at skulle have fremstillet guld- eller sølvtrykket eksternt.

Deres Ricoh Pro C7200x er udstyret med vakuum-feeder, der, på samme måde som en offsetpresse, løfter papiret op og trækker det ind i maskinen. Det giver, ifølge Jan Pedersen, mulighed for at anvende papir med en højere bulk og så er hastigheden den samme uanset gramvægt.

Jan Pedersen fremhæver også den generelle kvalitetsforbedring. Han siger:
– Kvaliteten er bare høj, men det havde den sikkert været uanset hvilket fabrikat vi havde valgt. Der er sket meget siden vi sidt købte en printer i 2015. Især for- og bagsidepasningen er overhovedet ikke et problem mere.

Universal Trykkeriet har haft succes med at producere emballager de seneste år, blandt andre disse små gaveæsker som Ricoh har brugt på messer o.lign.
En support der tager dig alvorligt

En medvirkende årsag til, at Jan Pedersen valgte at tilføje en ny printerleverandør var, at han oplevede en utrolig engageret og vidende support fra Ricohs side. Da vi besøgte ham midt i september, havde han haft maskinen i mindre end en måned og var stadig i tvivl om nogle ting. F.eks. havde han samme morgen et sæt konvolutter, han skulle printe, men kunne ikke lige få det til at fungere. En hurtig opringning skaffede ham i kontakt med support som spurgte, om de skulle fjernstyre printeren for ham, eller han hellere ville guides igennem og lære det samtidig. Han valgte det sidste og kunne afslutte opgaven, mens vi gik og snakkede.

– Det betyder meget, at de både er tilgængelige og dygtige specialister, men også at de giver os mulighed for at vælge, hvordan vi helst vil have problemet løst. De er både kompetente og behagelige, siger Jan Pedersen.

Endelig er Jan Pedersen glad for, at Ricoh har deres såkaldte ORU-løsning (Operator Replaceable Unit), hvor en række sliddele kan skiftes af operatøren selv. De er tydeligt markeret i printeren med en bestemt farve. Når delen skal udskiftes guider maskinen selv operatøren igennem processen. Reservedelene står ude på papirlageret. Så når maskinen gør knuder,  behøver han bare at meddele Ricoh, at han skifter delen, så kan de udskifte den slidte del på reservedelslageret ved førstkommende lejlighed. Intet behov for længere produktionsstop.

Universal Trykkeriet ligger i Farum og har, udover deres nye digitalpresse, en omfattende og traditionel maskinpark med en 2-farve offsetmaskine, både en Heidelberg cylinderpresse og en vingeautomat, en samlehæfter, en lamineringsmaskine og andet traditionelt efterbehandlingsudstyr. Med deres nye Ricoh Pro C7200x regner Jan Pedersen med at udvikle og udvide sin satsning på emballageproduktion.

Jan Pedersen (tv) viser Henrik Larsen fra Ricoh, hvorfor han er så tilfreds med sine nye Pro C7200x.

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Prinfo får ny partner

Som et led i eksekveringen af deres strategi udvider Prinfo kæden med en ny partner.
tarm_prinfo
Prinfo får ny partner

Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

Fujifilm ekspanderer til flere markeder med en voksende produktportefølje inden for print on demand.
Jet Press
Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

UPM planlægger at neddrosle sin kapacitet på ubestrøget trykpapir for at tilpasse til en langsigtet efterspørgsel.
UPM_Schongau
UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

Fem nye platesettere fra Fujifilm

Fujifilm lancerer en ny serie Luxel termiske platesettere til offsetpladeproduktion.
Fuji_Luxel
Fem nye platesettere fra Fujifilm