Finske Paptic introducerer et papirbaseret materiale med plast egenskaber

PUBLICERET: 20 October 2021
OPDATERET: 20 October
Toilettaske fremstillet af Paptic papir med plastic egenskaber. Ill: Paptic

Finske Paptic blev etableret i 2015 for at fremstille og markedsføre et cellulose- og lignin-baseret, patenteret papir, som er modificeret så papiret opfører sig som plastic med hensyn til hårdhed, slid og fleksibilitet, ligesom det, som plast, afgiver meget lidt lyd når det krølles sammen. Det egner sig derfor fortrinligt til at erstatte plastic i en lang række produkter.

Paptic er grundlagt af tre finner med lang tids erfaring indenfor papir- og masse-fremstilling, og vi har spurgt Tuomas Mustonen om deres fantastiske papir.

Tuomas Mustonen, administrerende direktør for Paptic. Ill: Paptic

Pack & Move: Hvad er hemmeligheden bag jeres papir?

TM: Der er selvfølgelig nogle hemmeligheder, som jeg ikke kan fortælle om, men grundlæggende er vores patenterede papir 100% baseret på cellulose og ligning fibre, og det betyder, at det er kan blandes med alt andet normalt papir og karton i en genbrugsproduktion. Men det opfører sig som plast.

Pack & Move: Kan I fremstille karton?

TM: Vi fremstiller papir fra 40 til 140 g/m2, så vi fremstiller ikke karton. Fleksibiliteten, som jo er en af nøglefaktorerne til at vi kan erstatte fleksibelt plastic, gør at vi ikke kan fremstille karton. Fleksibiliteten gør, at vores papir er ekstremt velegnet til flexible packaging produkter, bæreposer og andre former for emballage som ellers anvender plastic. Samtidig er massefylden for vores papir højere end normalt papir, så vores 40 g papir fylder faktisk 30%-50% mindre en sammenligneligt papir.

Pack & Move: Er der udfordringer, når der skal trykkes på papiret?

TM: Man kan trykke på vores papir med de kendte processer: offset, digital, flexo og dybtryk, og da materialet er papir, er udfordringerne ved at trykke med vandbaseret offset på plast elimineret, selv om papiret faktisk opfører sig som plast

Pack & Move: Findes jeres papir som klar film?

TM: Nej. Ligesom der ikke fremstilles gennemsigtigt papir kan vi heller ikke gøre vores papir gennemsigtigt. Vi kan altså ikke erstatte den gennemsigtige plastfilm.

Pack & Move: Plasticposer kan typisk genbruges. Hvordan med jeres papirposer?

TM: Vores papir opfører sig som plast, så vores papirposer kan genbruges mange gange. De kan også foldes sammen og foldes ud igen, fordi fibrene ikke knækkes på samme måde som ved normalt papir. Vores undersøgelser viser, at vores poser normalt genbruges 8-10 gange før de smides ud og genbruges til nyt papir.

Paptic pose til forskelligt tørt indhold. Ill: Paptic

Pack & Move: Kan jeres papir bruges til at palle væsker?

TM: Vores papir er som normalt papir vandsugende, så det egner sig ikke til at emballere væsker. I forbindelse med flexible packaging er vores materialer særdeles velegnede til tørre produkter, som f.eks. piller, kaffe etc., men de kan ikke anvendes til f.eks. supper.

Pack & Move: Kan jeres papir foldes på samme stille måde som plast?

TM: Ja, vores papir opfører sig som plast og kan dermed foldes mange gange uden at gå i stykker, og vores papir støjer ikke på samme måde som normalt papir. Vi ved ikke, om denne feature er specielt positiv, men i hvert fald støjer det ikke i biografen, hvis det er vores papir, som anvendes til slikposerne.

Pack & Move: Er i ved at udvikle nogle nye papirtyper?

TM: Nu er vi jo lige gået i gang med at markedsføre vores ret så revolutionerende papir i hele verden, så vi har nok at se til, men måske kunne det være interessant, hvis vores papir også kunne være isolerende så varme eller kolde produkter kunne holde sig længere i vores emballager.

Du kan læse mere om Paptic her:

Du kan se en film om Paptic her:

 

 

 

Læs videre

Falder papirpriserne i 2023?

2022 var præget af megen turbolens på papirmarkedet. Flere fabrikker omlagde deres produktion, lukkede midlertidigt eller permanent og nogle gik konkurs. Andre har lavet et større udsalg i håbet om, at nogle vil investere i en papirfabrik.
kvarnsveden

Et roligere papirmarked retter atter fokus mod bæredygtighed

Efter en særdeles turbolent år er papirmarkedet inde i en mere normal periode. Leveranceforholdene er stabile og det samme kan siges om priserne om end de stadig er høje.
igepa_project_image1

Én virksomhed, uendelige muligheder. Det er Ricoh på Sign, Print & Pack

For blot nogle få måneder siden overtog Ricoh forhandlingen af Quadient's færdiggørelsesmaskiner for det nordiske område, så derfor kan Ricoh nu tilbyde et fuldt end-to-end produkt program indenfor digitaltryk og færdiggørelse.
Jan_RDK1

Carl Jensen viser ergonomisk arbejdsbord på Sign, Print & Pack

Carl Jensen har udviklet sig til at være en landets største leverandører til visuel kommunikation.
Carl Jensen's nye laminator/arbejdsborg, som vises på Sign, Print & Pack

De seneste nyheder

Simon Manley vinder World Wrap Masters

På FESPA-messen blev der over to dage kæmpet hårdt og I de sidste timer inden FESPA-messen lukkede gav han sit yderste og gik helt til tops.
wwm_01

Nize Equipment sætter fokus på kundeoplevelsen

Med oprettelsen af en helt ny stilling, har Nize Equipment sat det skarpe lys på on-boarding af især nye kunder.
nize_fespa_01

Canon hæver barren inden for storformatprint

Med tre nyheder viser Canon deres fleksibilitet inden for storformatprint på FESPA-messen.
Canon_dk_01

Ricoh står på DTF-toget

Til manges overraskelse har Ricoh valgt 100% fokus på tekstiltryk på FESPA-messen, hvor de præsenterer to helt nye produkter.
Ricoh_01