Når Grakom inviterer til emballagedag den 6. oktober står der blandt andet innovation og grønne løsninger på agendaen.
Fra talerrækken kan blandt andet nævnes Malene Villadsen fra Polyprint.
Polyprint A/S producerer emballage til mange forskellige kundeløsninger. I et tæt samarbejde med kunden finder vi den produktløsning, som passer bedst til det enkelte produkt, skriver de på deres hjemmeside.
Når der udvikles nye emballagetyper, arbejdes der med både design og formål, Men også med bæredygtighed, som er en naturlig del af udviklingsprocessen.
Det fortæller Malene Villadsen mere om på Emballagedagen.
Et andet emne på dagens højaktuelle program er ”green washing” og bæredygtighed. Det er to emner, der behandles af Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk og Danielle Brisson Berggreen fra Forbrugerombudsmanden.
Stine Müller fortæller blandt andet om ”green washing” og Forbrugerombudsmandens nye kvikguide for området.
Alle taler om bæredygtighed, men hvad er i virkeligheden bæredygtigt og hvad er troværdig og brugbar information om emballage.
På printogmedier.dk’s Eventoversigt, kan du læse mere om Grakoms Emballagedag. Herfra kan du også tilmelde dig arrangementet.