Sign service inviterer til wrap- og vinduesfilmdage

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 15 April 2026
OPDATERET: 15 April
Benny Eriksen og sign service byder atter til wrap-, arkitektur- og vinduesfilmsdage.

Det bliver dage dedikeret til bilindpakning, arkitekturfolie, sol- og sikkerhedsfilm, hvor sign service’ professionelle instruktørerne vil vise forskellige monteringsteknikker.

Dagene kommer til at forløbe på samme måde som de foregående år, blot med den forskel at sign service udvider med arkitekturfolie, så man kan opleve bilindpakning, arkitekturfoliering samt vinduesfilm i en og samme begivenhed.

Der vil, som sædvanlig, være mulighed til at prøve teknikkerne af selv og få gode råd og vejledning fra instruktørerne, ligesom der også vil være rig lejlighed til at mødes med andre folieaktører i branchen, og derigennem en chance for at styrke sit netværk.

Arrangementet afholdes dels på sign service’ egen adresse i Hedensted, dels hos Classic Car House i Kogens Lyngby, hvor gæsterne vil få mulighed for at se den største udstilling af BMW Art Cars i Nordeuropa nogensinde, med 11 ikoniske biler skabt af nogle af verdens mest anerkendte kunstnere. Men det er altså kun i Kgs. Lyngby.

Arrangementet løber af stablen i tidsrummet 13-17 og du er velkommen når det passer dig. Sign service vil i løbet af dagen sørge for mad og drikke.

Datoer:

21. april hos Classic Car House i Lyngby 13-17
28. april hos sign service i Hedensted 13-17

Tilmeld dig nu, da ”først til mølle” princippet gælder.
Telefon 7589 9200 eller tilmelding@sign-service.dk

Der bliver rig lejlighed til at prøve teknikkerne af.
Der var stor aktivitet på sidste års arrangement,

De seneste nyheder

Læs videre