OJ Reklame udnytter tiden under Corona-krisen

PUBLICERET: 21 April 2020
OPDATERET: 21 April

Det kan virke ejendommeligt at investere i nyt udstyr midt i den nuværende krise. Det er ikke desto mindre, hvad Ole Juul fra OJ Reklame i Herning har gjort. I stedet for at sidde og glo på faldende aktiekurser og stigende smittekurver bruger han tiden på at forberede sig til den dag, hvor kunderne vender tilbage.

– Der er ret mange ting i hverdagen, som ikke bliver gjort, fordi man ikke har tid til det. Selvom vi fortsat har daglige arbejdsopgaver, så er der god tid til at få ryddet op og sat system i nogle af de ting, som trænger, fortæller Ole Juul.

Har skubbet investeringen foran sig

Han har i et stykke tid kigget på ny storformatprinter og siger selv, at han havde forventet at ville investere til næste år. Men da investeringen indebærer et skifte fra en leverandør til en anden, og dermed et behov for at lære ny soft- og hardware at kende, samt få det testet og indstillet korrekt, er det også lidt en opgave, han har skubbet foran sig.

– Men med krisen opstod der faktisk et hul, som gjorde, at jeg kunne afse tid til at gøre alt det, som ellers ville lægge min produktion ned i måske uger. Nu kan jeg virkelig få det ind under huden og har god tid til at teste forskellige typer medier og applikationer. Så er vi helt klar, når kunderne vender tilbage og skal have indhentet det tabte, siger Ole Juul.

Farver der ikke fås bedre andre steder

Resultatet blev, at han købte en Epson SureColor S80600L. En Eco-solvent printer med 10 farver inklusive hvid. Ole Juul forklarer om sit valg:

– Først og fremmest leverer den en enestående farvekvalitet. Med sine 10 farver, der blandt andet rummer en ren orange og en ren rød, kan jeg producere farver, som jeg ved ikke kan laves bedre andre steder. Oven i dette mener jeg, at Eco-solvent stadig giver både god holdbarhed og det største farverum. Med den hvide kan jeg lave vinduesreklamer i en ordentlig kvalitet. Det ved jeg kan være en udfordring for flere af de andre systemer. Den hvide farve giver også flere forretningsmæssige muligheder.

Det er ikke fordi Ole Juul laver mange vinduesreklamer, men når først muligheden er der, for at lave noget der er virkelig godt, så har det med at føre mere med sig. Som eksempel nævner han, at han engang købte en printer med skærefacilitet. Han havde egentlig ikke brug for at skære, men med muligheden opstod en række nye opgaver, og inden han fik set sig om, var han nødt til at investere i en ekstra skæremaskine.

– Jeg har i min forretning valgt at fokusere på det, der er lidt udover det sædvanlige. De lidt mindre opgaver, hvor der skal kæles for kvaliteten, bruges specielle medier eller hvor der skal leveres ultra-hurtigt, er jeg specialist i. Nøgleordet er nok fleksibilitet. De store og mere standardiserede opgaver løser jeg i samarbejde med partnere/kollegaer, udtaler Ole Juul.

Udnyt tiden

OJ Reklame løser mange forskellige opgaver. Om hvordan krisen indtil videre har ramt dem, siger Ole Juul:

– Vi har leveret meget til en række forskellige firmaer indenfor tekstilbranchen, men det er gået helt i stå. Vi laver fortsat lidt til industrien – labels og skilte – og så har vi faktisk også lidt brochureproduktion, som vi laver på vores Xerox-printere, men her er meget stille.

Ole Juul slutter af med at understrege, at det for ham gælder om at udnytte tiden. Det kan ikke nytte noget at falde i staver over situationen. Det gælder om at handle og udnytte tiden til at blive en endnu bedre leverandør, der er klar og helt fremme i skoene, når tingene vender.

Printeren er købt hos vikiallo.

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01
Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

GRAKOM inviterede til KOMM-Dagen

Flere end 220 deltager havde tilmeldt sig det årlige arrangement, som i år havde ændret navn fra GRAKOM-Dagen til KOMM-Dagen.
Komm-dagen_05
GRAKOM inviterede til KOMM-Dagen

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint
Mercoprint køber Gerdøe Profil

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly