Forventningerne er enorme til den fremtidige udvikling af inkjet-teknologien, men de lette løsninger er allerede udviklet. Samtidig er der et pres for at at finde løsninger, hvor opløsningsmidlerne kan erstattes med vand. Så der stilles store krav til fremtiden. Det fremgik klart på dette års InPrint-messe i München her i november.
De letteste udfordringer er løst
Hvad der er let at udvikle inden for inkjet, har allerede set dagens lys. Rejsen fremover bliver mere udfordrendende. Samtidig stiger forventningerne, og på Drupa næste år kan vi forvente at se prototyper til maskiner, der matcher flexotryk. Og blækket skal være vandbaseret.
Det fortæller Shane O’Neill fra Fujifilm, da jeg møder ham på InPrint-messen for en inkjet-samtale. Fujifilm er en af de største producenter af inkjethoveder. Fujifilms Samba-hoveder findes naturligvis i deres egne maskiner men også i Heidelberg og Landas maskiner.
– På Drupa 2016 så vi prototyper på maskiner, der kan erstatte en del offsettryk. Hvad der dengang var alfa- og betamaskiner, vil på Drupa 2020 være maskiner, der er klar til brug i produktionen.
– Hvad der kommer inden for alfamodeller på Drupa, vil i stedet være de maskiner, der for eksempel vil begynde at udfordre flexo. Og så taler vi om maskiner, der producerer 50 meter per minut i en meters bredde. Men forvent, at det vil tage lang tid fra prototyper til færdige produktionsmaskiner. Alle de ”lette” løsninger er allerede udviklet. Nu hvor vi tager teknologien videre, er det mere kompliceret.
– Parallelt ser vi en stærk tendens, der bevæger sig mod brugen af vandbaserede farver. Det udgør en stor udfordring for trykkerierne. Der er krav til høj luftfugtighed af hensyn til printhovederne. Dette gælder især for den sorte og gule farvekanal, som ikke anvendes lige så meget som cyan og magenta. Det er heller ikke vand. Der skal tilsættes et antal stoffer for at give vandet de rigtige egenskaber.
– Men det er uomtvisteligt, at tendensen går mod vandbaseret farve. Kunderne kræver det, og fødevaregodkendelser vil presse udviklingen.
En anden tendens, som Shane O’Neill ser, er at styrke single path.
– Vi vil se flere maskiner med inkjethoveder over hele bredden. Det er jo godt for os, der kan sælge mange hoveder. Dog undrer det mig, når der er tale om bevægelige printhoveder, at maskindesignerne så også ønsker de dyre, brede printhovederhoveder. Når et printhoved bevæger sig, kan du nøjes med 300 i stedet for 1200 dyser i bredden, tror jeg. Men der ønsker udviklere ofte større hoveder, fordi de ved, at kunder kræver det, konkluderer Shane O’Neill.
Nye udfordringer for farven
Marabu er en af de største producenter af inkjet-blæk. De ser også en klar tendens mod vandbaseret farve. Ikke desto mindre er det deres blæk med opløsningsmiddel, der vælges til legetøj eller når farvevn skal i kontakt med fødevarer.
At være maskinkøber i dag er ikke let. Det som man mener er løsningen, kan vise sig ikke at være noget helt andet. Et eksempel fremhævet af Marabus-udvikler Matthias Schieber er 2-pyrrolidon, der bruges i noget latexfarve, der er er blevet beskrevet som bedre for miljøet. EU er nu kommet til det modsatte resultat, og fra årsskiftet vil materialet være forsynet med en advarselstekst, hvis det indeholder 2-pyrrolidon.
– Hos Marabu formåede vi at finde en måde tilat udskifte det, forvi også brugte 2-pyrrolidon tidligere.
Ellers taler Matthias Schieber meget om vandbaseret farve.
– Fordelen er, at de fæster på alle materialer, mens opløsningsmiddelbaseret farve fx har problemer med at fæste på glas. Men vandbaseret inkjet stiller store krav til fugt og varme i det rum, hvor det bruges, for at forhindre, at hovederne sætter sig fast. Hvis det er for tørt i rummet, vil du uundgåeligt have problemer med især de gule og sorte farvekanaler.
Holly Steeduman fra Marabu siger, at inkjet nu også finder sin vej ind i de virkelig store applikationer. De har hjulpet et bryggeri, der tryller 30.000 flasker i timen. De ønskede at benytte muligheden for at opbygge farven i lag, så den skaber en struktur på flaskerne.
– Selvfølgelig er det godt for os, fordi mange lag kræver meget farve. På samme tid er bryggeriet fuldstændigt kompromisløst, idet farven straks skal slukkes, når flasken skal genbruges. Så den skal sidde fast nok til ikke at blive ødelagt af det mekaniske slid, når flaskerne bevæger sig mod hinanden på båndet, mens farven samtidig skal løsne sig let og hurtigt i vask.
En af de største producenter af inkjet til industriel anvendelse er Koenig & Bauer, en hundrede år gammel producent af trykmaskiner. Så du kan sige, at de igen har vist deres evne til at følge med tiden.
Det går ikke med for små dråber
Tomas Cermy fra Xaar advarer mod at jagte stadig mindre dråbestørrelser.
– En lille dråbestørrelse har i sig selv ingen værdi. Der kræves en vis viskositet i farven, så den ikke bare løber ud på mediet. Du har brug for en vis molekylstørrelse for, at dråben kan holde sammen og bevare dens egenskaber.
Holly Steedman fra farveproducenten Marabu bekræfter.
– Hvis du har en 6 picoliter-dråbe, skal printhovedet være meget tæt på underlaget. Hvis du fx trykker på en flaske, er glasset så ujævnt, at du risikerer at beskadige dit printhoved. Hvis du har et større fald, kan det skubbes fra længere væk og stadig have magten til at ramme det rigtige punkt på underlaget. En lille dråbe giver ikke bedre kvalitet. I stedet for bevæger det sig meget mere ukontrolleret langs stien fra printhovedet til underlaget.
Printer 4-farve på læder
Sammen med garveriet Alussa har Agfa udviklet en løsning, så det er muligt at udskrive 4-farve på læder uden at ændre læderets egenskaber. For eksempel kan læderet fortsætte med at ånde, hvilket er vigtigt, hvis det bruges til sko. Og sko betragtes måske som det vigtigste anvendelsesområde til denne metode.
– Den hvide farve var nøglen til at kunne trykke på læder, siger Tom Cloots, der er ansvarlig for industrielt inkjet hos Agfa.
Derefter påføres det sidste lag, og det sker altid i garveriet. Resultatet er et læderprodukt, der kan anvendes til stilfulde sko i et design, der ikke tidligere var muligt.
Tom Cloots finder det ikke realistisk at trykke uden for garveriet. Trykningen udføres som en integreret del af hele garvingen af læderet. Inden rensning af læderet påføres en primer, hvorpå den udskrives digitalt. Én udfordring i dette tilfælde var, at læderet kan variere to millimeter i tykkelse.
– Ellers skal du være i stand til at beklæde, trykke og tørre huden. Og det er næppe den kapacitet, der findes i en almindelig trykkeri.
– Det er tydeligvis meget lettere at printe syntetiske materialer. Men vi har set det som en udfordring at printe rigtige skind, uden at ødelægge deres egenskaber, afslutter Tom Cloots og tager et stykke trykt læder, som han folder på enhver mulig måde, uden at farven revner.
Det er Peter Ollén fra AGI, Sverige, der under sit besøg på InPrint har interviewet ovennævnte virksomheder og personer.
