"Verdens første fuldfarve 3D-printer" - vist på FESPA

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 10 May 2017
OPDATERET: 10 May

På Fespa præsenterede Mimaki deres præsentation af virksomhedens første 3D-printer, som endnu ikke er blevet navngivet, men foreløbig betegnes 3DUJ-P. Og de kalder den selv: Verdens første fuldfarve 3D-printer.

Mimaki forestiller sig specielt at 3DUJ-P vil finde anvendelse inden for segmenter som fx outdoor skiltning, mock-ups og modelling.

Printeren er stadig på prototypestadiet, men den bliver vist på FESPA i Hamburg. Den er baseret på UV-inkjetteknologi og har et byggeareal på 500 x 500 x 300 mm.

3DUJ-P som bliver lanceret som verdens første fuldfarve 3D-printer kan printe op til 10 millioner farver, og dækker 84 % af Fogra 39L-farveskalaen. Den arbejder med et vandbaseret akryl resin materiale som har en styrke, der svarer til ABS.

Elementerne 3D-printes med en print/hærdning-metode, hvor der fortløbende hærdes lag for lag samtidig med at blæk og støttemateriale fjernes.

3DUJ-P kan printe detaljer ned til 1 mm.

Printhastigheden i standardmode med fem elementer i målene 200x85x40 mm er ti timer.

Prisniveauet vil være omkring 200.000 euro. Der installeres en række maskiner til betatest i løbet af sommeren og det forventes at 3DUJ-P bliver klar til salg sidst på året.

De seneste nyheder

Læs videre