Nye piktogrammer

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 13 March 2017
OPDATERET: 13 March

Vi kender dem alle, skiltene med piktogrammer, der viser hvor dametoilettet er, og hvilken dør, der fører ind til herrerne. Men også inden for piktogrammer sker der en udvikling, ikke mindst bliver der brug for flere.

Selfie-stang-forbud er nok et af de piktogrammer, mange af os har savnet. Men nu er det kommet. Sammen med en række andre nye, som fx wi-fi og vegetarmad.

Dansk Standard har for første gang siden 1987 i samarbejde med Skiltebranchen i Danmark opdateret de eksisterende piktogrammer.

Der er i alt 100 nye piktogrammer. Klassikere som fx en cigaret med en rød streg over har fået selskab af skilte som, ”åbn pas og placer på skanner” og ”hår væk fra ansigt”.

Skiltebranchen i Danmark har gennem længere tid haft et stort behov for opdateringen af den gamle piktogramstandard fra 1987, hvor teknologien og ikke mindst digitaliseringen siden har været i rivende udvikling.

Claus Tvangsø

– Der var ikke mange, der dengang tænkte på selfiestænger, wi-fi, metro eller biometrisk ansigtsgenkendelse, fortæller Claus Tvangsø, der er formand for det standardiseringsudvalg, der har udviklet den nye standard.

Flere af skiltene afspejler, at tiden har ændret sig. Blandt andet viser et af skiltene et pas sammen med en pil ned imod en skanner. Det skal illustrere, at man skal være klar til at skanne sit pas.

På samme måde illustrerer et ansigt og en række prikker mod en sort plet sammen med et lille kamera i hjørnet, at der er biometrisk ansigtsgenkendelse forude.

Derudover er der oprettet et skilt til vegetarmad. Det består af en gaffel og en gulerod.

Lige sådan indeholder den nye skiltesamling også et skilt, der beder personer fjerne deres hår fra øjnene. Det markeres med et langhåret ansigt og en pil fra midten mod toppen.

Den nye udgave skiltene indeholder også en række opdateringer. Således har hunden på “hund i snor”- og “hund forbudt”-skiltene fået forlænget halen. Lokomotiverne, på de skilte der markerer tog, er nu af nyere dato.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk

De seneste nyheder

Inkjet-print med fuldautomatiseret efterbehandling

Oplev to nyudviklede efterbehandlingsløsninger til RISO’s inkjet-flagskib Valezus.
ExpeJet

Canon slår det store brød op på Hunkeler Innovation Days

Under temaet 'The Power to Move' vil Canon at vise, hvordan digitalprint kan flytte mennesker og virksomheder fremad.
canon_prostream_3000_01

Ny trykfarve lover bedre egenskaber og lavere miljøpåvirkning

Hubergroup, en global leverandør af bl.a. trykfarver lancerer en ny trykfarveserie – Dynamica Ink.
Screenshot

Ændring i ejerskabet hos William Skilte

Alt fortsætter som før, lover Mette Broch som nu har overtaget det fulde ansvar for virksomheden.
william_skilte_mette