
Japanske Yaskawa Electic Company, som er en af verdens 4 helt store robotproducenter, har netop afskibet sin robot nummer 500.000. Yaskawa begyndte i 1915 at fremstille el-motorer, og dette er stadig Yaskawa’s største aktivitet gennem divisionen Motion&Drives. En væsentlig komponent i robotfremstilling er netop el-motorer, så derfor begyndte man i 1977 at fremstille robotter med navnet Motoman.
Yaskawa’s produktprogram rummer i dag både helt store robotter, som kan løfte op til 900 kg med en rækkevidde på ca. 6 meter og helt små robotter, som kun løfter 0,5 kg ca. 50 cm. Ud over konventionelle 4 & 6 aksede robotter findes også versioner med 7 akser, som giver en meget høj fleksibilitet. Indimellem er der også verdens eneste 2-arms industrirobot, et program af cobotter og en hel række af specielle robotter til svejsning, håndtering og medicinal industrien.

Som det fremgår af illustrationen har Yaskawa et ganske betydeligt salg i Europa, og da Japan er langt borte, har Yaskawa netop indviet en helt ny fabrik i Slovenien for at kunne betjene det europæiske marked bedre.
For at sætte tingene lidt i relief er der i hele verden i dag installeret lidt under 3 millioner industrirobotter, (hvoraf omkring 125.000 er små cobotter), og man forventer, at der omkring 2025 vil være installeret 5 og 6 millioner industrirobotter. Så robotleverandørerne kan se frem til en voldsom vækst.
Du kan finde mere om Yaskawa i Danmark her
Pressemeddelelsen om Yaskawa robot # 500.000 finder du her







