EFI og Duplo binder enderne sammen

PUBLICERET: 22 August 2018
OPDATERET: 22 August

EFI og Duplo har har løftet sløret for en ny tidsbesparende integration mellem EFIs Fiery Production Workflow og Duplo’s perforerings-, bukke- og skæremaskiner. Dette nye samarbejde giver mulighed for effektivt at udnytte al produktionsinformation i færdiggørelsestrinnene.

– EFI og Duplo kunder vil helt sikkert spare tid ved at eliminere behovet for manuel dataindtastning og opsætning af efterbehandlingsstationen ved at kunne overføre data fra Fiery’s digitale workflow, siger Peter Dyson, produktansvarlig hos Duplo International Ltd.
– Vores samarbejde i udviklingen af denne automatiserede løsning vil også reducere risikoen for menneskelige fejl. Derudover har brugerne nu mulighed for hurtigt at verificere et jobdesign ved at køre en dummy igennem færdiggørelsen inden trykningen.

Duplos  perforerings-, bukke- og skæremaskine, DC-746.
Duplos perforerings-, bukke- og skæremaskine, DC-746.

Automatisk visning af perforerings-, bukke- og skærestreger

Løsningen er allerede nu tilgængelig til DC-746-serien og vil senere komme til DC-646-serien. Ved at forbinde de forskellige Duplo-enheder med Fiery Impose-softwaren, får brugerne en automatisk genereret, præcis visning af, hvor perforeringer, bukkestreger og skæring vil ligge i forhold til printjobbet. Brugerne kan også gemme layouts som skabeloner for at automatisere fremtidige job. Ved hjælp af Fiery Impose’s stregkodestøtte kan brugerne indlæse allerede printede job direkte i DC-646 og DC-746 og lade efterbehandleren udføre automatisk opsætning af jobbet baseret på stregkoden.

– Manuel håndtering i digitale produktionsprocesser skaber flaskehalse, så denne nye integration mellem Fiery og Duplo er vigtig for kunderne, siger Georg Hollenbach, seniorleder for Fiery salg i Europa. – Dette er et eksempel på, hvordan Fiery-løsninger rækker udover selve printprocessen, og gør det muligt for kunderne at være mere produktive og rentable.

Den nye integrationsfunktion er i øjeblikket tilgængelig via en firmwareopdatering, der leveres online til Duplo DC-746s PC Controller-software. Støtte til Duplo DC-646 vil være tilgængelig senere i år.

Skærmbillede af EFI Fiery Impose.
EFI Fiery Impose layout med Duplo Express video link.

De seneste nyheder

Læs videre