Konica Minolta lancerer ny SRA3 digital lakmaskine

PUBLICERET: 25 August 2022
OPDATERET: 25 August
Mønster 3D lakering udført af Accurio Shine 3600.

Konica Minolta viser eksempler fra helt ny digital lakmaskine på Sign, Print & Pack.

Konica Minolta introducerer en helt ny digital lakmaskine i SRA3 formatet med integreret Konica Minolta og MGI teknologi. I 2014 indledte japanske Konica Minolta og franske MGI et samarbejde, som nu er blevet endnu tættere gennem fælles markedsføring og nye, smartere maskiner.

KonicaMinolta Accurio Shine 3600 Digital LED UV 3D spot- og fuldflade lakeringsmaskine

Sign, Print & Pack har talt med produktchef Mikael Wennerberg fra Konica Minolta, som fortæller:

– Konica Minolta’s tætte samarbejde med MGI, som har specialiseret sig i lakmaskiner, har medført at der er kommet en række lakmaskiner ind i produktsortimentet. Med Konica Minolta’s store fokus på det digitale SRA3 trykmarked, introducerer vi nu Accurio Shine 3600, som er en digital lakmaskine i samme format. Ligesom trykmaskinerne kan Accurio Shine 3600 faktisk lakere større formater end A3, nemlig bannere i længder på op til 750 mm.

Produktchef Mikael Wennerberg fra KonicaMinolta

Konica Minolta Accurio Schine 3600 er så ny, at den ikke rigtig er kommet ud på det europæiske marked endnu, men det er klart, at vi kommer til at kunne fortælle om den på Sign, Print & Pack, og vi kommer også til at have tryk/lakprøver på standen.

Grundlæggende er Accurio Schine 3600 en digital lakmaskine med Konica Minolta’s egne inkjet hoveder, så maskinen kan både spot- og fuldflade lakere, ligesom hvert enkelt ark med inkjet teknologien kan lakeres forskelligt. Men ikke nok med det, så kan mængden af lak på forskellige områder af arket justeres så der lægges mere lak nogle steder end andre. Man kan således skabe en 3D-lakeffekt på udvalgte områder af arket, f.eks. ovenpå et bogstav eller et billede. Højden på 3D-effekten kan blive 0,116 mm. Der findes også en række forprogrammerede lakerings programmer, som f.eks. snake-screen (vist på billedet).

Når man lakerer partielt er det fuldkommen fundamentalt at registreringen er på plads. Derfor har maskinen en scanner og software med kunstig intelligens (AI), så hele arket løbende scannes og måles med op til 200 referencepunkter over arket. Der kompenseres derfor automatisk for eventuelt papirstræk, som har forskubbet trykbilledet i forhold til den originale trykfil.

Der anvendes kun én type UV lak til alle opgaver. Det betyder, at der heller ikke spildes nogen omstillingstid på at skifte mellem laktyper, og lakkes tørres umiddelbart med den indbyggede LED UV tørrer.

– Vi er klar over, at vedhæftning af lak på visse former for plast- eller metalliske materialer er en udfordring. Derfor tilbyder vi også en corona enhed, som fjerner den statiske elektricitet som forstyrrer vedhæftningen. Vi glæder os meget til at vise de imponerende lakprøver og til at kunne levere Accurio Shine 3600 senere på året.

Du kan gratis tilmelde dig Sign, Print & Pack-messen her.

 

 

De seneste nyheder

HP med nye løsninger til små og mellemstore virksomheder

HP udvider nu sin Latex-portefølje med lanceringen af de nye HP Latex 730 og HP Latex 830-printere – den nyeste generation af HP’s vandbaserede storformatløsninger.
HP Latex

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Læs videre

Prinfo får ny partner

Som et led i eksekveringen af deres strategi udvider Prinfo kæden med en ny partner.
tarm_prinfo

Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

Fujifilm ekspanderer til flere markeder med en voksende produktportefølje inden for print on demand.
Jet Press

UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

UPM planlægger at neddrosle sin kapacitet på ubestrøget trykpapir for at tilpasse til en langsigtet efterspørgsel.
UPM_Schongau

Fem nye platesettere fra Fujifilm

Fujifilm lancerer en ny serie Luxel termiske platesettere til offsetpladeproduktion.
Fuji_Luxel