Den 1. marts 2022 flytter MultiMarketing A/S en del af forretningen ind i det tidligere slagteri i Ansager. Her vil en stor del af ejendommen skulle huse pakkeri, fødevareproduktion og ompakning for MultiMarketing A/S.
MultiMarketing er en danskejet grossistvirksomhed i Kolding, der beskæftiger ca. 30-40 medarbejdere. Virksomheden tilbyder smagsfyldte reklameartikler som f.eks. bolsjer, slik, snacks, chips, juice, energidrik, kaffe, øl, vin og vandflasker. Alt sammen fremstillet med kundens eget logo/budskab.

tappet hos danske Aqua d’Or, fortæller Palle Østergaard.
Indehaver Palle Østergaard fortæller, at bygningen har været i MultiMarketings søgelys i et års tid, og at de nu med stor glæde overtager ejendommen. De er allerede i gang med istandsættelsen.
– Vi vil gerne kunne optimere vores koncepter indenfor pakkeri- og fødevareindpakning både som lønpakkeri og til reklamebranchen. Den efterspørgsel, vi oplever i markedet, kræver mere plads og valget faldt derfor på bygningen i Ansager, siger Palle Østergaard.
– Ved at udvide med Ansager-afdelingen kan vi opdele vores produktion i to: Drikkevarer i Kolding og konfekture i Ansager. Vi flytter altså konfekture-produktion og pakkeri og får mere plads til emballage og færdigvarer og løser dermed et pladsproblem vi havde i Kolding.
I Ansager vil de have en ”bøtte-linje” til chokolade, nødder og snacks. Flere ”pose-linjer” til forskellige fødevarer samt et indpakningsanlæg.
Derudover vil de udleje dele af bygningen til andre virksomheder med fokus på fødevarer.
Beholder navnet ”Slagteriet”
Bygningen kommer til at hedde Slagteriet, siger Palle Østergaard og forklarer, at det navn kender alle i området og man er ikke i tvivl om beliggenheden. Denne bygning har siden 1930 været omdrejning punkt for mange familier i Ansager og omegn.
”Ansager er bestemt ikke ukendt for mig”
– Jeg blev udlært på Ansager Hotel da min bedsteforældre ejede stedet. Efter dem, overtog min mor og far hotellet, hvor det lå i kortene, at jeg skulle have overtaget det efterfølgende. Men jeg ville gerne ud at prøve kræfter selv, men med købet af Slagteriet vender jeg alligevel tilbage til byen.
Jeg glæder mig til at udbygge denne forretningsdel de næste mange år og håber byen vil tage godt imod dette.