Hos Kellmann Skilte på Avedøre Holm har man klaret sig rimelig godt gennem corona-året 2020. Alle har fået løn og virksomheden har givet et pænt overskud. Mindre end året før, men stadigvæk et pænt overskud.
Fire år i træk, fra 2015 til 2018, fik Kellmann Skilte tildelt Børsens Gazelle-pris. Det der blandt andet skabte den store vækst var, at de gik fra at være hovedsagligt et montagefirma til at trække den omfattende produktion af skilte og folier hjem. De valgte også at investere i noget af det udstyr, som de tidligere lejede. Således har de i dag egne lifte og meget få udgifter på eksterne leverandører.
Alle kan det samme
Men ellers er det virksomhedens utrolige fleksibilitet som indehaver Morten Krogh er mest stolt af. Alle 18 ansatte, ham selv undtaget, er uddannede skilteteknikere. Det betyder, at alle kan arbejde med alt – og det gør de! Når de fx skal pakke en metrostation ind i folie, så tager de 16 mand afsted og afvikler det på en dag eller nat. I det daglige flyttes montagefolk til printafdelingen eller omvendt, når der er brug for det. Selv salgs- og administrationspersonalet tager del i produktionen.
Den store fleksibilitet var også afgørende for, at corona-krisen ikke tog så hårdt på Kellmann Skilte. Ganske vist var der betydeligt færre printopgaver at løse for butikker, biografer, teatre og ikke mindst Københavns lufthavn, som er en af deres store kunder. Til gengæld var der stor efterspørgsel på renovering og istandsættelse af blandt andet hoteller og kontorer. Her kunne de tage fat på montering af skillerum, vægbeklædning og meget andet, som trængte til en opdatering. I den periode fungerede de næsten som en traditionel håndværksvirksomhed.
Effektivisering af nøgleprocesser
Når man kigger på ressourceforbruget i en virksomhed som Kellmann Skilte, så bruges det meste af tiden på montering eller afmontering. Derfor er de meget omhyggelige med at tilrettelægge alt arbejde, så den del bliver så effektiv som mulig. Morten Krogh fortæller:
– Når vi skal ud for at pakke en metrostation ind, så kan det ikke nytte, at vi skal stå og prøve at få overblik ude på pladsen. Derude skal alt klappe. Hver eneste pakke folie er beskrevet med, hvilken sektion det dækker, hvor man skal starte. Så trækker man bare folierne ud i den rækkefølge de ligger, så passer det, når de kommer op. Den form for logistik koster lidt længere tid derhjemme, men er rigeligt vundet ind i sparet tid på pladsen.
En anden detalje, som også spiller en rolle for montagen, eller snarere afmonteringen er, at de helst kører alle større folieopgaver på deres solvent-baserede printere. Det skyldes, ifølge produktionschef Jannick Grønbech-Dam, at folierne er nemmere at afmontere. På en UV-printet folie er både folien og limen hårdere og sværere at få ned igen, hvilket resulterer i væsentlig længere afmonteringstid. – Det koster lidt længere tid i fremstillingen af print, men er sparet mange gange i den anden ende, siger han.
Konkurrencen
Morten Krogh fortæller, at selv om der er flere hundrede skiltevirksomheder, så er det de samme 5-6 virksomheder, de konkurrerer med hele tiden. Han siger:
– Vi er primært en folievirksomhed. 70% er rent foliearbejde, resten en blanding af almindelige skilte og pyloner. Men vi har en meget industriel tilgang til vores produktion, hvilket betyder, at vi kan håndtere meget store ordrer på kort tid. Det er der kun relativt få der kan.
Vi bliver ind i mellem inviteret ind i nogle store projekter af andre og ofte mindre skiltevirksomheder, men vi takker som regel nej. Det er faktisk svært at få dygtige skiltefolk, så hvis vi bruger dem på opgaver, med lav avance og minimum fleksibilitet, så gør vi os selv en bjørnetjeneste. Vores største udfordring er faktisk ikke salg – men at anvende vores ressourcer mest effektivt.
Svært at få kompetent arbejdskraft
Konkurrencen gælder ikke kun opgaver, men også medarbejdere. Morten Krogh er stolt over, at de meget sjældent bytter ud i medarbejderstaben, men omvendt kunne han godt tænke sig, at det var lettere at tiltrække kompetente kræfter.
– Vi er i gang med at undersøge muligheden for at få lærlinge ind. Men de skal gennem et grundforløb først, og desværre sætter mange af dem næsen op efter et job som indeholder stor grafisk kreativitet. Sådan ser virkeligheden bare sjældent ud. Det er altså mere et håndværker- end et kunstnerjob. Vi har haft praktikanter, der er gået skuffede herfra, men vi håber at finde nogle gode kandidater, når nu skolerne kommer i gang igen. Fra skolens side må de gerne være med til at give eleverne en mere realistisk forventning til den virkelighed, de unge kommer ud og møder.
Langsom tilbagevenden til normalen
Om egne forventninger til 2021 siger Morten Krogh, at de forventer et år der ligner 2020.
– Vi er allerede så langt henne på året med nedlukninger, at vi ikke kan nå op på noget, der minder om et normalt år. Vi kører videre med det, vi har haft rimelig succes med det sidste års tid. Men selvfølgelig ser vi frem til, at vi atter skal udsmykke lufthavnen, festivaller, restauranter og sportshaller m.m.
