En alternativ form for glas produceret fra træ

PUBLICERET: 26 April 2021
OPDATERET: 26 April
Gennemsigtigt træ. Når træet varmes op bliver det mere gennemsigtigt Ill: KTH

Gennemsigtigt træ til erstatning for cement og glas

Der er snart ingen grænser for, hvad træ kan anvendes til. Hvis man fjerner lignin fra træ (som primært består af cellulose og lignin) og erstatter det med et polymert produkt får man et nyt produkt som er gennemsigtigt træ. Produktet er tilmed meget stærkere end normalt træ, og det forøger naturligvis anvendelsesmulighederne i byggesektoren dramatisk i stedet for glas og cement.

I 2016 fandt nogle forskere ved KTH (Kongens Tekniske Højskole) i Stockholm på at erstatte lignin i træ med en polymer, som dels gjorde træet delvist gennemsigtigt og dels meget stærkere. I 2019 kom så version 2.0 hvor man kan regulere gennemsigtigheden og dermed lysindfaldet i bygninger.

Gennemsigtig, modificeret træplade. Foto: KTH

I starten af januar i år meddelte USDA (US Department of Agriculture) så, at man, i samarbejde med universiteterne i Maryland (som arbejder sammen med KTH i Stockholm) og Colorado, har udviklet gennemsigtigt træ, som er meget stærkere (ca. 50 gange) end normalt træ og og som er meget billigere at fremstille end glas, fordi fremstillingsprocessen ikke kræver nær så meget varme. Altså et langt mere anvendeligt og miljøvenligt produkt end glas til f.eks. ruder i bygninger. På grund af styrken vil materialet også kunne erstatte stål og cement i visse dele af bygningerne. Det betyder så igen, at større gennemsigtige flader i bygningerne kan reducere behovet for elektrisk lys, ligesom det justerbare lysindfald kan reducere behovet for aircondition på de varme dage. Så ud over at gennemsigtigt træ er billigere og mere miljøvenligt end stål, cement og glas, så nedsætter det også de løbende energiomkostninger (og udledning af drivhusgasser) i de bygninger, hvor materialet anvendes.

I første omgang har man anvendt af blødt balsa-træ, men også hårdt egetræ kan anvendes. Udviklingen af gennemsigtigt træ må da også betragtes som en vældig god nyhed.

De gennemsigtige træ elementer kan også anvendes i solceller.

Gennemsigt træ fremstillet af balsa-træ. Foto: USDA

Du kan finde mere om KTH og gennemsigtigt træ her

De seneste nyheder

Læs videre