Japanske Yaskawa har netop leveret robot #500.000

PUBLICERET: 12 April 2021
OPDATERET: 12 April
Yaskawa’s salg af industrirobotter siden introduktionen af Motoman L-10 i 1977. Illustration: Yaskawa

Japanske Yaskawa Electic Company, som er en af verdens 4 helt store robotproducenter, har netop afskibet sin robot nummer 500.000. Yaskawa begyndte i 1915 at fremstille el-motorer, og dette er stadig Yaskawa’s største aktivitet gennem divisionen Motion&Drives. En væsentlig komponent i robotfremstilling er netop el-motorer, så derfor begyndte man i 1977 at fremstille robotter med navnet Motoman.

Yaskawa’s produktprogram rummer i dag både helt store robotter, som kan løfte op til 900 kg med en rækkevidde på ca. 6 meter og helt små robotter, som kun løfter 0,5 kg ca. 50 cm. Ud over konventionelle 4 & 6 aksede robotter findes også versioner med 7 akser, som giver en meget høj fleksibilitet. Indimellem er der også verdens eneste 2-arms industrirobot, et program af cobotter og en hel række af specielle robotter til svejsning, håndtering og medicinal industrien.

Yaskawa’s første Motoman robot fra 1977 og helt nye industrirobotter og cobotten HC10. Foto: Yaskawa

Som det fremgår af illustrationen har Yaskawa et ganske betydeligt salg i Europa, og da Japan er langt borte, har Yaskawa netop indviet en helt ny fabrik i Slovenien for at kunne betjene det europæiske marked bedre.

For at sætte tingene lidt i relief er der i hele verden i dag installeret lidt under 3 millioner industrirobotter, (hvoraf omkring 125.000 er små cobotter), og man forventer, at der omkring 2025 vil være installeret 5 og 6 millioner industrirobotter. Så robotleverandørerne kan se frem til en voldsom vækst.

Du kan finde mere om Yaskawa i Danmark her

Pressemeddelelsen om Yaskawa robot # 500.000 finder du her

 

 

 

De seneste nyheder

Læs videre