Konica Minolta har lanceret en ny valgfri flexoprint enhed, der muliggør in-line produktion af hvid og andre farver. Enheden kan eftermonteres på modellerne AccurioLabel 190 og 230.
Teknologien, der blev afsløret som en overprints-enhed på Labelexpo Europe sidste år, er udviklet til etiket konvertere, der ønsker en komplet hybridteknologi, som supplerer digitale printsystemer og fremmer deres produktionskapacitet.
Flexo-printeren er udviklet af Grafisk Maskinfabrik, som er Konica Minoltas produktionspartner i Europa.
Den nye flexo-enhed bruger standard flexo- blæk og i kombination med et overprint sensor-kit opnås et perfekt in-line overprint af hvid eller enhver anden farve. Det vil betyde en bredere vifte af printapplikationer på klare underlag.
Flexo-printerenheden består af en unwinder, webguide, en komplet flexo-printstation, UV-hærdningssystem, et output-NIP og et touch-kontrolpanel.
Alle AccurioLabel-løsninger kan også drage fordel af AccurioPro Label Impose-software, der optimerer produktionen, således at der undgås spild af substrater og gør det muligt for operatører at håndtere mange prepress-opgaver fra en central kontrolstation.
Ny Key Account Manager, Production Print
Michael Lund Pedersen, der har været i branchen i mange år, er Konica Minoltas nye Key Account manager i Productkion Print. Han kommer fra Neopost Danmark.
Michael vil bidrage med god service og tilbyde kunderne nye og kosteffektive løsninger, der bidrager til at løfte kvaliteten og konkurrenceevnen for det enkelte trykkeri, skriver Konica Minolta i pressemeddelelsen.







