Nyt navn skaber bedre udgangspunkt for salg

PUBLICERET: 24 September 2020
OPDATERET: 24 September

I 2012 indgik Thomas Levin et samarbejde med en kollega som også havde eget firma. Kollegaen havde et koncept, hvor han skar folie og derefter kørte ud og monterede bilreklamer. Thomas kom med en frisk grafisk teknikeruddannelse i bagagen samt en storformat farveprinter og han blev hurtigt partner i det, der dengang hed Mobilreklame. Navnet gav god måske mening for 20 år siden. Men da Thomas overtog virksomheden, og salget, i 2018, gik det op for ham, at det blev misfortolket af mange potentielle kunder. De troede, at virksomheden havde noget med mobiltelefoner at gøre.

Thomas Levin lavede hurtigt en liste over mulige navne, men fandt ikke umiddelbart et, som han mente var tilstrækkelig godt. Så prøvede han at hyre professionel hjælp, men fandt fortsat ikke det som han søgte. Men et navn fra den oprindelige liste dukkede alligevel op igen, og pludselig kunne Thomas se både ideen og designet for sig.

– Vi skulle hedde ReklamePlus. Jeg er en krakiler med detaljer, og jeg ved, at det er det, mange af vores kunder elsker os for. For vi går altid lige den ekstra meter for at det bliver helt perfekt og bekvemt for vores kunder. Den ekstra meter er blandt andet det plusset står for i ReklamePlus, fortæller Thomas Levin.

Lanceringen skulle være sket i marts. Men ReklamePlus (Mobilreklame) oplevede en markant opbremsning i aktiviteten hos flere af deres kunder. Det betød, at Thomas udsatte lanceringen af det nye navn, som ellers havde kostet dem ca. 250.000 kroner med det hele (ny hjemmeside, kampagner m.m.). Lanceringen kom så den 31. august, hvor de igen kunne mærke stigende aktivitet.

Et solidt kundefundament

Heldigvis havde de i den første Corona-periode blandt andet haft en større opgave for museet Holmegaard Værk i Fensmark. Netop arbejdet for Museum Sydøstdanmark, som varetager den arkæologiske og kulturhistoriske forvaltning i Køge, Næstved og Vordingborg kommuner, en vigtig partner for ReklamePlus og har til en vis grad hjulpet dem til at stå Corona-perioden igennem.

– Vi har haft en del opgaver for Museum Sydøstdanmark. Således har vi stået bag produktionen af udstillingen på det nye Hammershus besøgscenter på Bornholm, og de er så tilfredse med samarbejdet, at de ringer for at få ordnet selv mindre opgaver, forklarer Thomas Levin.

Udover museerne har ReklamePlus et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner, heriblandt ZBC (Zealand Business College). Om det samarbejde fortæller Thomas:

– Vi kan deres designmanual ud og ind, så mange gange behøver vi ikke anden briefing end hvad det er for et produkt de skal bruge, så kan vi komme med et kvalificeret oplæg. Fornylig har vi fx lavet en trailer, som indgår i deres mobile markedsføring over for de forskellige grundskoler. Den har vi lavet stort set uden briefing. Så vi er i praksis en forlænget arm for deres egen kommunikationsafdeling.

Medarbejderne, Kenneth Barfoed (tv) og Michael Larsen, har en stor del af æren for, at ReklamePlus er kommet så relativt godt gennem krisen, siger Thomas Levin.

Stigning i aktiviteten

Allerede inden sommeren oplevede ReklamePlus en stigning i aktiviteten som gjorde, at de overvejede at ansætte yderligere en medarbejder. Men Thomas Levin var usikker på, om det bare var et efterslæb efter den første Corona-nedlukning eller om det var en positiv effekt af de tiltag de havde lavet. Derfor valgte han at udskyde beslutningen.

– Det er en meget turbolent periode vi er inde i. Fortsætter stigningen eller lukker landet ned igen, og hvad gør vi så? Oven i dette skal jeg træffe nogle beslutninger omkring fordelingen af arbejdet. Sidste år prøvede jeg med en sælger. Det var ikke nogen succes. Derfor tager jeg selv den opgave nu, men jeg er også vores primære grafiske designer, så det giver nogle udfordringer med at passe og prioritere opgaverne. Det skal jeg have løst, siger Thomas Levin.

Store ambitioner

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Thoms Levin er meget ambitiøs. I perioden op til lanceringen af det nye navn var arbejdsugen oppe på 90 timer og ved siden af den daglige produktion forsøger han at lægge strategier for, hvordan forretningen skal drives fremadrettet. Han har blandt andet fulgt et tre dages forløb hos det lokale erhvervshus, som har hjulpet med strategien. Nu venter snart et nyt tre dages forløb, som Thomas håber at få tid til.

– Det giver meget at få stillet kritiske spørgsmål til, hvordan du driver din forretning. Det meste af vores salg sker via de netværk jeg er med i, men vi skal også have en større synlighed både online og på de sociale medier, så kunderne lærer navnet ReklamePlus at kende og ved, hvorfor de skal gå efter plusset, siger Thomas Levin og tilføjer:
– Jeg tror, at efteråret bliver godt. Vi er ved at lande et par store ordre, så mon ikke der bliver råd til en ekstra montør inden længe? Så skal vi bare lige finde ud af, hvilken profil vedkommende skal have.

ReklamePlus er ved at færdiggøre denne reklametrailer til ZBC.

Læs videre

GRAKOM inviterede til KOMM-Dagen

Flere end 220 deltager havde tilmeldt sig det årlige arrangement, som i år havde ændret navn fra GRAKOM-Dagen til KOMM-Dagen.
Komm-dagen_05

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Macrodot går konkurs og genopstår i en version 2.0

Pr. 1. januar 2023 har et nyt selskab set dagens lys. Det er Macrodot 2.0 ApS som er et fællesejerskab mellem ejeren af det tidligere Macrodot A/S, Sean Jälpelt Holm, og Nordsign.
macrodot_01

De seneste nyheder

Inkjet-print med fuldautomatiseret efterbehandling

Oplev to nyudviklede efterbehandlingsløsninger til RISO’s inkjet-flagskib Valezus.
ExpeJet

Canon slår det store brød op på Hunkeler Innovation Days

Under temaet 'The Power to Move' vil Canon at vise, hvordan digitalprint kan flytte mennesker og virksomheder fremad.
canon_prostream_3000_01

Ny trykfarve lover bedre egenskaber og lavere miljøpåvirkning

Hubergroup, en global leverandør af bl.a. trykfarver lancerer en ny trykfarveserie – Dynamica Ink.
Screenshot

Ændring i ejerskabet hos William Skilte

Alt fortsætter som før, lover Mette Broch som nu har overtaget det fulde ansvar for virksomheden.
william_skilte_mette