En besked, der fra flere sider har været lidt ventet, kom nu midt i sommerperioden. Heidelberg trækker sin fremtidige deltagelse på den grafiske branches store internationale fagmesse: Drupa.
I pressemeddelelsen skriver de blandt andet om årsagen:
Tendensen mod stadig kortere innovationscyklusser i den trykte medieindustri er forøget hurtigt. Databaserede digitale løsninger kommer med meget meget korte tidsintervaller og de ændres konstant for at tilpasse sig de aktuelle specifikke kundebehov. Kunder skal derfor løbende og hurtigt informeres om de nyeste trends. Denne tendens påvirker også den kundeorienterede kommunikation hos Heidelberger Druckmaschinen AG (Heidelberg): Virksomheden vil fremover fokusere på at tilbyde flere nye, digitale muligheder for at præsentere produkter og innovationer.
Videre i pressemeddelelsen fortæller Heidelberg, at de under sloganet ” Unfold your potential” i ”innovationsugen” fra den 19. til 23. oktober i år vil præsentere en række end-to-end-løsninger til et af de grafiske områder, der er i vækst: Emballage. Også kommercielle løsninger til fx Smart Print Shop og Push-to-Stop vil blive præsenteret via livestream samt personlige præsentationer på Wiesloch/Walldorf-lokationen.
– Vi vil investere mere i nye, virtuelle messekoncepter for at sikre tættere og mere individuel kundekommunikation såvel som i regionale begivenheder på vores vækstmarkeder. Det betyder, at vi konsekvent kan tilpasse os til vores kunders forventninger, udtaler Rainer Hundsdörfer, administrerende direktør for Heidelberg. – Innovationsugen vil nu give os mulighed for at kommunikere med vores kunder så hurtigt som muligt og præsentere vores innovationsstødende, slutter han.
Det er Covid-19, som Heidelberg angiver som begrundelsen for at trække sig fra Drupa næste år. Coronapandemien har fremskyndet brugen af digitale og mere lokalt prægede begivenheder. Derfor har Heidelberg også set sig nødsaget til at beslutningen nu, om ikke at deltage i internationale messer i 2021, skriver de i pressemeddelelsen.
Det bliver interessant at følge udviklingen af store internationale messer som fx Drupa, der kun finder sted hvert fjerde år. Bliver de overhalet af årlige internationale messer eller bliver det de mere nationale i mindre målestok, der tager over? Eller går det hele digitalt i præsentationsrunden og derefter til personlige demonstrationer? Det vil tiden vise, og vi må afvente udviklingen og verdenssamfundets reaktioner oven på pandemien, der stadig raser i verden.