Giver Google Analytics tilstrækkelig indsigt?

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 24 February 2020
OPDATERET: 24 February

I mange år har det været standard-procedure, at et nyt website straks bliver koblet på Google Analytics, så vi kan se og analysere data om besøgstal, brugernes adfærd og karakteristika samt meget mere. Tjenesten er gratis og gennem sine 15 års levetid, har den opnået en imponerende markedsandel på mere end 80% i markedet for måling af website-trafik.

15 år er en evighed på internettet og de fleste eksperter er enige om, at der i dag kræves mere end blot Analytics, hvis man vil have den dybe indsigt, som giver et solidt fundament for løbende tests og optimering.

Google byder selv ind med en række værktøjer til formålet og det samme gør andre aktører. Det gratis Google Search Console (tidligere Webmaster Tools) giver en søgemaskine-teknisk vinkel, som supplerer Analytics godt mens det gratis Google My Business øger sidens synlighed og afværger erfaringsmæssigt en del af de besøg på websitet, der er så kortvarige, at de giver dig strafpoints og sender dig ned i rækken af søgeresultater. Mange vælger desuden at bruge penge på Google Ads for at få synlighed og dyb indsigt i søgeord.

Hvis man går udenfor Google-værktøjskassen og er villig til at betale, er værktøjer som SEMrush, Oribi og HubSpot værd at overveje – og til det store behov (og den store pengepung), byder Adobe og Salesforce ind med hver deres Marketing Cloud. Endelig kan heatmap-værktøjer som Mouseflow og Hotjar give et visuelt supplement til de data- og diagram-baserede visninger, som hovedparten af de øvrige værktøjer tilbyder.

Hos Intellia kender de alle de nævnte værktøjer samt mange flere – og de deler med glæde deres viden med dig.

De seneste nyheder

Læs videre