ePac, som er blandt de førende digitale emballageproducenter, har annonceret en betydelig udvidelse med af deres HP Indigo-kapacitet. ePac vil implementere 24 nye HP Indigo 20000 digitale trykpresser i 2020 til en samlet værdi af omkring 100 millioner dollar.
Ordren er den hidtil største emballageaftale for HP. Den fordobler næsten produktionskapaciteten for ePac i løbet af det næste år fra 28 trykpresser fordelt på 12 lokationer til over 52 trykpresser på 20 lokationer. Blandt lokationerne er nye printcentre i Canada og Storbritannien.
– På hvert marked, vi kommer ind, oplever vi en lignende modtagelse. Vi samarbejder meget med små og mellemstore varemærker for at hjælpe dem med at vokse til større brands. Når de vokser, ser de muligheder for hurtigt at bringe nye produkter på markedet og køre mere målrettede kampagner. Baseret på den succes har vi besluttet at fremskynde vores forretningsplan med denne ekstra investering, siger Jack Knott, administrerende direktør hos ePac Flexible Packaging.
– Vi har fundet ud af, hvordan man kan drive den digitale transformation i det fleksible emballagemarked inden for korte, mellemstore og selv ret store oplag med denne teknologi.
Kort historie og ekspotentiel vækst
ePac blev grundlagt i maj 2016 med én HP Indigo 20000-trykpresse. Siden er ePac er vokset eksponentielt. For et år siden købte de yderligere 20 trykpresserpresser, der nu alle er i produktion. Siden begyndelsen af 2019 har ePac mere end fordoblet sit kundegrundlag. 75 procent af afgivne ordrer er gentagne ordrer. I dag betjener ePac over 5.000 kunder.
– Det er en fantastisk historie med ePacs ekspotentielle vækst og deres vellykkede forretningsmodel, siger Santi Morera fra HP.
– Takket være det tætte samarbejde mellem HP og ePac kan brands i alle størrelser opnå høj kvalitet på digitalt trykt fleksibel emballage. Oven i dette får de mulighed for høj omsætniungshastighed, lave minimumsordrer, stor variation og personaliseringsmuligheder.
ePacs vigtigste markeder inkluderer kaffe, kæledyrsfoder, kosttilskud, snacks, sundhed og skønhed, økologiske fødevarer, ost og mejeri og bageriprodukter.
Eksempler på emballage fra ePac: