Den kendte skole for arkitektur, design og kunst, Bauhaus, blev efter kun 14 års eksistens lukket af nazisterne tilbage i 1932. Men den havde allerede sat sit aftryk i verden. Designere som Xanti Schawinsky, Joost Schmidt, Carls Marx, Alfred Arndt og Reinhold Rossig var fx dengang i færd med at skabe fem forskellige skrifttyper. Efter lukningen af skolen blev de glemt.
Nu er de blevet fundet frem af Adobe i samarbejde med Bauhaus Dessau Foundation og de er blevet digitaliseret og bliver tilgængelige for alle.
I en tid hvor emojis er et af de få redskaber, vi benytter til at gøre vores skriftlige kommunikation mere personlig, kan det være fint med nye skrifttyper, som alle kan arbejde med for at give deres besked mere personlig karakter. Generelt bruger de fleste af os nok alt for lidt tid til at tænke på de skrifttyper, vi vælger at kommunikere med. Mest fordi ”systemerne” ofte har forudindstillet hvilke fonte, der benyttes, så vi glemmer, at der er en mulighed for selv at vælge.
Det er den kendte skrifttypedesigner Erik Spiekemann, der har stået i spidsen for et hold af internationale typografer og designstuderende, som i fællesskab har givet nyt liv til de gamle bogstaver.
Skrifttyperne kan downloades her. Der er også mulighed for at deltage i en konkurrence, arrangeret af Adobe, med fem udfordringer, hvor kreative opfordres til at bruge skrifttyperne for første gang. Der er flotte præmier at vinde. Læs mere her.