Vi kender alle Lasertryk som en virksomhed, der investerer i ny teknologi og ikke mindst på at være markedsledende. For et par år siden investerede Esben Mols Kabell og Anders Grønborg, de to Lasertryk-stiftere, i 121 Web sammen med stifteren af Outsource webbureauet, Michael Madsen.
Nu tager Esben Mols Kabell og Anders Grønborg så endnu et skridt i web-retningen. De har købt 40 procent af ejerandelene i Michael Madsens Outsource, som blev startet for 11 år siden, og i dag er et bureau, der omsætter data og kreativitet til vækst.
I Århus Stiftstidende udtaler Esben Mols Kabell bl.a.:
– Markedsføring bliver mere og mere kompleks, og virksomheder klarer sig ikke ved at ansætte en assistent.
– Hjemmesider er blevet virksomhedernes primære udstillingsvindue og skal være top professionelle. Men man skal kunne sit håndværk, ellers kan man lige så godt lade være, og flere vil outsource disse opgaver.
Med investeringen i 121 Web og Outsource sikrer Lasertryk, at de er inden for udviklingen i både den trykte kommunikation som i online-kommunikationen.