Gratis opdatering af dine Fiery-kompetencer

PUBLICERET: 13 December 2016
OPDATERET: 13 December

Konica Minolta inviterer i starten af det nye år til to seminarer, hvor du kan møde Fiery-specialisten Morgan Axelsson fra EFI. Det er henholdsvis den 9. og den 10. Januar at dørene slås op på Konica Minoltas demofaciliteter i først Åbyhøj og siden i Ballerup.

Temaet er klargøring af filer og automatisering, og der vil i følge salgschef Steen B. Sørensen blive rig mulighed for at stille spørgsmål ud fra egne erfaringer. Det er ingen forudsætning, at dit udstyr er købt hos Konica Minolta, når bare din daglige funktion har med Fiery-RIP’en at gøre, enten som operatør eller afdelingsansvarlig.

Steen B. Sørensen fortæller også, at der på rigtig nørd-maner vil bliver serveret cola og pizza, og selvfølgelig også være tid til at udveksle erfaringer med de andre kollegaer.

Læs mere om arrangementet i Åbyhøj her.

Læs og arrangementet i Ballerup her.

De seneste nyheder

Læs videre