3D print – et forretningsområde for den grafiske branche?

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 28 June 2016
OPDATERET: 28 June

På den nyligt afholdte Drupa-messe kunne man på flere stande se 3D printere – en lille hal var ligefrem dedikeret til 3D. Ricoh viste deres næsten egen AM S5500p og Leapfrog printere, HP viste et stillestående eksemplar af deres JetFusion 4200 printer, som angiveligt kommer sidst på året, og andre viste tilsvarende printere af forskelligt fabrikat. Men hvorfor på Drupa?

Vi har talt med direktør Bjarne Rasmussen fra Copytec Office Solutions ApS, der har forhandlet Ricoh printere, MFP’ere og kopimaskiner siden 1980, og han har måske svaret.

– 3D print er efter min mening et oplagt produkt for flere aktører i den grafiske branche. Lige såvel som trykkerier begynder på skilteproduktion, produktion af bannere, bøger i etcifrede oplag og andre one-off reklameprodukter, vil de kunne lave en god forretning på 3D print. Det kræver dog mere end blot en printer, fortæller Bjarne Rasmussen.

– Markedet er i en rivende udvikling, især uden for Danmarks grænser. Norge, Sverige og en del andre europæiske lande er i fuld gang med at omfavne og udnytte denne nye teknologi, som har næsten uanede anvendelsesområder.

Oplagte muligheder for trykkerier
– Med den teknologi, der allerede er på markedet, vil det være oplagt for fx et all round trykkeri at tilbyde kunder visualiseringer og simple prototyper. Det kræver dog en vis viden om 3D design og viden om de muligheder og, måske især, de begrænsninger der ligger i teknologien og printmaterialerne. De mest oplagte teknologier er FDM eller FFF, som er den mest simple og billige teknologi, der levere et med ”grafiske” øjne uskønt og simpelt, men dog brugbart print, en anden er pulverprintere og multijet printere der producerer nøjagtige emner i CMYK, og med forskellige mekaniske egenskaber – med dette menes der for eksempel brudstyrke og overfladens beskaffenhed, forklarer Copytec-direktøren.

Emner printer på 3D Systems ProJet CJP 660Pro
Emner printer på 3D Systems ProJet CJP 660Pro

Jamen det er der jo mange andre der laver, vil mange måske sige? Det er korrekt, at der findes nogle få serviceprovidere i Danmark og en del i udlandet, et eksempel er Shapeways i Holland.

– Ofte er det specialister, der bestiller print hos serviceprovidere, specialister der for eksempel ved, hvordan printfilen skal være, for at printet bliver godt. Hvis man ikke ved det, kan man købe rådgivning, men det koster.

Find en af dine medarbejdere, der vil lære 3D
– Det der mangler i markedet, er leverandører, der kan tage mystikken ud af 3D print og i begyndelsen levere simple emner, især visualiseringer, i en fin kvalitet. Og for at kunne komme i gang med det skal man anskaffe sig en printer og finde en medarbejder, der kan bruge tid på at sætte sig ind i de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med 3D print – ofte kan man finde en i medarbejderstaben, der har lyst til det, fortæller Bjarne Rasmussen, og konkluderer: Altså lidt ligesom da farveprint begyndte at slå igennem!

Vil du hjælpes igang med 3D print?
Copytec er 3D Systems forhandler, men sælger også Ricohs 3D/AM produkter. Der er ansat en dedikeret tekniker i virksomheden, som er uddannet på en stor del af 3D Systems produktportefølje. De har et stort showroom i Viby, hvor de i øjeblikket kan vise fire forskellige teknologier. Copytecs kerneforretning er Ricohs produkter, alt fra små printere til PP maskiner og storformat. Lige nu leder de efter en grafisk virksomhed, der kunne tænke sig at komme i gang med 3D print, hvor Copytec vil investere i projektet.

På top-billedet ses direktør Bjarne Rasmussen fra Copytec Office Solutions ved en 3D Systems ProJet CJP 660Pro.

 

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

Vend ESG-kravene til en fordel

EU slækker måske på omfanget af de virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde et årligt ESG-regnskab, men gør kunderne?
ESG rapport
Vend ESG-kravene til en fordel

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år