Eller hvorfor skal et trykkeri, der er specialiseret i dyre og krævende kunstkataloger ikke også tilbyde helt almindelige visitkort til konkurrencedygtige priser?
Det kan man jo spørge sig selv om, og svaret vil ofte lyde, at det ikke er muligt at få en omkostningseffektiv produktion på så forskellige opgaver, og det er bedre at være unik, fx på kunstkataloger.
Men hvis man ikke er bange for at samarbejde, så mener de hos LaserTryk.dk, at der er muligheder for at gå udvide ydelserne og skabe en meromsætning og samtidig bevare sin ”unikhed”.
Virksomheden har lige fra start været meget åben og har gerne delt deres erfaringer med kolleger. De har også fra start været meget fokuserede på, hvad der kan betale sig. Og de blev tidlig kendt for deres puljekørsler og online bestillingsløsning.
Invitation til kolleger/konkurrenter
Nu inviterer LaserTryk.dk alle kolleger (nogle vil måske kalde det konkurrenter) i skilte- og print/trykmarkedet til en eftermiddag, hvor der vil blive fortalt om, hvordan der kan opnås en bedre kundeservice, drift og bedre bundlinie.
Hvorfor vælger I at dele ud af jeres erfaringer og fx jeres online shopløsning?
– Vores ideologi er simpel som et regneark, lyder svaret. LaserTryk.dk har udviklet sig til at have en meget stor og dermed også effektiv og alsidig produktion. Det betyder, at vi i mange tilfælde kan tilbyde fx trykkerier og skiltefirmaer at producere langt billigere, end de selv kan. Her kommer ideologien til sin ret. For hvis noget kan gøres smartere eller mere effektivt, kan vi slet ikke lade være. Samtidig bliver der jo plads til gevinst for begge parter.
Det er den 14. april, LaserTryk.dk holder deres arrangement. Det starter kl. 11.00 med en rundtur hos LaserTryk.dk, hvor de dagligt håndteret mere end 1.000 ordrer. Derudover vil de gennemgå deres gratis webshop, som allerede har mere end 100 brugere, og deres marketingportal, BrandCentral som benyttes af omkring 500 virksomheder.
Og så vil de afsløre en nyhed, som Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk’s koncerndirektør, mener at vi slet ikke vil undvære.
Er der slet ingen minusser ved et online shopsystem?
Mister man “købmandskabet” og hvad med den dialog med kunden, som også mistes? Det er indvendinger, der ofte høres, når talen falder op online shopløsinger. Henrik Kruse, som er marketingansvarlig i koncernen kommenterer: – Dine kunder vil altså helst tale med dig, når du kan tilføre dem værdi. Hvis de føler, du kan tilføre dem værdi, når du laver et tilbud til hende på et sæt visitkort, så bliver hun ved med at ringe til dig. Men en del af dine kunder vil lige så gerne selv bestille dem online. Måske var du ikke lige ved telefonen da hun ringede eller var på kundebesøg eller en tur i produktionen da der blev sendt en mail. Med et online system kan du i nogle tilfælde tilbyde en langt højere værdi. Men husk så til gengæld at bruge den tid du også selv sparer på kunder, der har brug for hjælp.
– Den overraskelse, som de fleste oplever når de indfører en webshop, er at kunderne faktisk gerne vil have det, og ordrerne begynder at tikke ind både når det er aften, weekend eller ferietid.
Hvem er invitationen målrettet?
– Virksomheder som er forandringsvillige. Vi kommer til at give dem en masse ny inspiration. Så hvis man er klar til at ændre noget, hvis man ser en god idé, kommer man til at gå begejstret hjem fra dagen.
Og hvad vil deres udbytte være?
– Masser af inspiration til effektivisering af produktion, forretningsgange og et tilbud om en samarbejdsaftale. Og sidst men ikke mindst, så kommer Esben Mols Kabell, som tidligere nævnt, til at afsløre en nyhed, der i den grad kommer på det skandinaviske landkort. Heldigvis er det også én som vores samarbejdspartnere kommer til at nyde godt af, lyder det fra Henrik Kruse.
Man kan tilmelde sig til arrangementet den 14. april her