Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

PUBLICERET: 12 May 2025
OPDATERET: 26 May
Poster & Frame Art Group har udviklet deres egen semi-automatiske rammeproduktion for ikke at mangle rammer og for ikke at have unødige lagerbindinger, forklarer medstifter og leder af den nyetablerede amerikanske afdeling Kevin Agerholm.

Poster & Frame Art Group har på få år skabt en international succes, der bringer dansk design og automatiseret printproduktion til USA.

Med Disney som ny samarbejdspartner og en klar ambition om at blive en international virksomhed, der får danske og internationale kunstnere præsenteret de rette steder, er fundamentet for fremtidig vækst lagt.

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group oplever international interesse og har nu udvidet med egen produktion i USA. Et strategisk træk, der viser sig at være særdeles velvalgt – også i kølvandet på de politiske forandringer.

Virksomheden, som oprindeligt blev stiftet under navnet Novictus af Kevin Agerholm og Danni Wegner, har base i Taastrup, hvor der dagligt produceres mellem 5.000 og 10.000 plakater, som indrammes og distribueres globalt. For at imødekomme den stigende efterspørgsel på det amerikanske marked – og for at undgå de logistiske udfordringer og høje omkostninger ved at sende glasindrammede billeder over Atlanten – valgte partnerne at etablere en amerikansk afdeling.

Storformatprinterne er præcis de samme som i Danmark.

Kevin Agerholm flyttede derfor i september 2024 til Californien for at etablere en kopi af den danske produktionsmodel. Det skete efter forgæves forsøg på at finde en lokal partner.

– Vi har udviklet vores egen softwareplatform, som både kan skaleres og integreres med leverandører og kunder. Hele vores produktion er automatisk koblet til denne platform – fra print og efterbehandling til pakning, forsendelse, fakturering og betaling af rettighedshavere, forklarer Kevin Agerholm.

– Det handler i bund og grund om at kopiere den danske opsætning og gradvist opskalere i takt med efterspørgslen, siger Kevin.
Den amerikanske produktion er placeret i lokaler hos et større trykkeri med HP Indigo-printere – som nu også spiller en rolle i større produktioner.

Når plakaterne skal producer es i større serier, printes de på HP Indigo.

– Vi har tidligere testet HP Indigo i Danmark uden at være helt tilfredse, men herovre har de virkelig imponeret, siger Kevin.
Sideløbende er en semi-automatisk produktion af rammer kommet i gang, mens investeringer i fuldautomatiske ramme- og emballageløsninger afventer højere volumen.

Fabrikken åbnede i januar 2025 og beskæftiger i dag ti medarbejdere samt fem printere. Allerede nu oplever virksomheden markant fremgang.
– Vi rundede for nylig 1.000 plakater på én dag – det er et vigtigt pejlemærke. Jeg forventer faktisk, at USA allerede næste år bliver vores største marked målt pr. land.

Store aftaler baner vejen

Poster & Frame Art Group har haft stor succes med at koble kunstnere og designere sammen med store detailkæder. I 2023 indgik virksomheden en vigtig aftale med H&M om både at håndtere online salg og levere indrammede værker til butikssalg. Det blev et gennembrud, som har åbnet døre til andre kæder som Gallerie La Fayette i Frankrig og Next i Storbritannien.

Også en række museer har taget løsningen til sig, herunder Arken, Statens Museum for Kunst og det amerikanske MoMA.
Virksomheden fungerer som bindeled mellem kunstnere og detailmarkedet – og gør det muligt for både etablerede og nye kunstnere at blive præsenteret globalt uden at skulle investere i egen logistik, produktion eller distribution.

– Vores set-up aflaster kunstnerne for hele den administrative byrde, samtidig med at de får adgang til internationale markeder, hvor deres værker bliver eksponeret i relevante og professionelle sammenhænge, fortæller Kevin. – Det er i høj grad også deres vækst, vi ønsker at understøtte.

Disney vælger dansk

Den voksende eksponering har tiltrukket opmærksomhed fra selveste Disney, som har indgået et samarbejde om at udvikle en ny produktlinje med design og kvalitet i fokus – med interiørprodukter med inspiration fra Disneys ikoniske univers.

– Det er naturligvis en kæmpe anerkendelse. Disney valgte os, fordi vi både har den tekniske platform og en distributionsstyrke, der gør os synlige på markedet, siger Kevin.

Samarbejdet blev officielt igangsat 1. april 2025 og involverer flere afdelinger hos Disney – fra strategi og design til jura og økonomi.
– Det er komplekst og kræver koordinering med mange interessenter. Men vi lærer hurtigt og er klar til at løfte opgaven, siger han.

Fremtiden: Flere satellitter

Fremtidsudsigterne er klare: Poster & Frame Art Group vil etablere produktionsenheder på flere strategisk vigtige markeder. Første stop kan meget vel blive Storbritannien – og dernæst ser Kevin muligheder i både Japan og Sydkorea, hvor interessen for nordisk design er stigende.

– Ud over de strategiske fordele giver det også mening i forhold til miljøet. Vi vil gerne undgå at transportere træ, glas, pap og papir unødvendigt rundt i verden. Lokale produktionsenheder er en naturlig vej frem, siger han.
Målet er klart: At skabe en international virksomhed med lokal produktion – og global repræsentation af kunstnere.

Semere her: https://posterandframe.com

Glasset til rammerne står klar.
Rammelister kommer de ikke til at mangle lige med det samme.
Det er logistisk en stor opgave, som de dog har stor erfaring med.

De seneste nyheder

Braille er et interessant nichemarked

Braille kan i princippet fremstilles af enhver UV-printer der kan lægge farve i lag. Men skal det gøres rationelt, holdbart og i henhold til eksisterende standarder på området, er det svært at komme uden om Direct Color Systems (DCS).
DCS_01
Braille er et interessant nichemarked

FESPA udvider med nye temaer

I maj 2026 afholdes FESPA i Barcelona. Messens tema er "The place for experts", som vil fremhæve FESPA som et globalt mødested for tryk og visuel kommunikation
neil-felton-ceo-fespa-e1602838208704
FESPA udvider med nye temaer

RFID-mærkning vokser kraftigt

Markedet for RFID-tags vokser med mellem 20 og 25 procent om året. Sidste år blev der produceret niogtredive milliarder tags globalt.
Dieroff
RFID-mærkning vokser kraftigt

Nye matfolier fra Grafityp

Grafityp lancerer to nye matte printfolier til indendørs dekoration.
Grafityp_Matt
Nye matfolier fra Grafityp

Læs videre

RFID-mærkning vokser kraftigt

Markedet for RFID-tags vokser med mellem 20 og 25 procent om året. Sidste år blev der produceret niogtredive milliarder tags globalt.
Dieroff
RFID-mærkning vokser kraftigt

Det sidste trykkeri på Lolland

De seneste år har været gode for DK Print i Rødby på Lolland.
DK Print 01 small
Det sidste trykkeri på Lolland

Danske bogbindere på inspirationstur

I et samarbejde mellem Heidelberg Danmark og fagforeningen HK Privat har otte danske bogbindere netop været på et specialiseret falsekursus i Heidelbergs showroom i Tyskland.
stahlfolder_01
Danske bogbindere på inspirationstur

Test af digitale prøvetryksprintere

Grafisk konsulent Rune Eklund, der ejer og driver Center for Grafisk Kvalitet, har over 25 års erfaring med at styre og sikre grafisk kvalitet. Nu har han kastet sig over en dristig sammneligning mellem to af de bedste produkter inden for digitalt prøvetryk.
Canon versus HP
Test af digitale prøvetryksprintere