Vi er simpelthen blevet stærkere – sammen

PUBLICERET: 2 November 2023
OPDATERET: 2 November
CS Grafisk ser mange fordele i samarbejdet med Johnsen Graphic Solutions.

Således forklarer indehaveren af CS Grafisk i Hadsten, Søren Nielsen, udbyttet af efterhånden halvandet års samarbejde med Johnsen Graphic Solutions fra Grenå. Et samarbejde som for nylig blev udvidet med købet af Grafisk Finish i Randers.

Faktisk havde samarbejde mellem Søren Nielsen og CS Grafisk og Steen Johnsen og Johnsen Graphic Solution stået på et år, inden de Johnsen købte sig ind i CS Grafisk i maj 2022. Søren Nielsen fortæller:

– Vi kendte noget til hinanden i forvejen, og havde et vist samarbejde, men at sælge en part af sin virksomhed til en anden kræver alligevel, at man har en høj grad af tillid. Det lod vi komme an på en prøve ved at ”simulere” partnere i et års tid før vi begge accepterede købet. Og selv om vi ikke er enige om alt, så viste ”prøvetiden”, at vi begge er gode til at hive ”det der lugter” frem i lyset, sige hvad vi mener og være lige gode venner af den grund. Og så er vi gode til at få smilet ind i hverdagen.

De kan vælge mellem at køre fra rulle eller ark direkte i trykmaskinen. Det er direktør Søren Nielsen ved rullestellet. I baggrunden ses grafisk konsulent Jesper Damgaard Pedersen.
Mange synergier

Resultatet er, ifølge Søren Nielsen, et CS Grafisk som har et mere solidt økonomisk fundament, en meget bredere produkt pallette at tilbyde kunderne og så har begge trykkerier fået en langt bedre udnyttelse af deres respektive udstyr. De er simpelthen blevet en stærkere enhed sammen.

– Her i Hadsten er vi rigtig gode til større produktioner af magasiner, hæfter og manualer m.v. på vores 8-farve Heidelberg med vandlak. Derudover har vi otte falsemaskiner, en samlehæfter og en klæbebinder fra Müller Martini, som kan tage op til 14 ark med 4.000 takter i timen og lave en ryg på op til 4 cm. Derfor har vi ofte meget store serier med oplag på over 100.000 og indimellem også millionoplag. For at få den bedste papirpris har vi valgt at investere i et rullestel med cutter, som kan køre direkte ind i trykmaskinen med fuld hastighed. Det er dog ikke alle papirkvaliteter, hvor det kan svare sig med. Så kører vi det i ark i stedet, forklarer Søren Nielsen.

Siden indledningen af samarbejdet har mange opgaver fundet vej fra Grenå til Hadsten, hvor CS Grafisk ligger. Johnsen Graphic Solutions i Grenå har en Komori, som kan tage trykark på op til en millimeter i tykkelsen, og som derfor kan trykke på falsekarton. Det er en fordeling, som de på sigt godt kan forestille sig, bliver mere udtalt. Derudover har Johnsen en omfattende skilte- og digital afdeling, en lager- og logistikservice samt et reklame- og mediebureau. Planen er, at alt arbejde kan produceres internt i gruppen – og inden for Danmarks grænser selvfølgelig, understreger Søren Nielsen.

Som et lyn fra en klar himmel

Derfor gav det også mening at købe Grafisk Finish selvom Søren Nielsen siger, at det kom ud af det blå – som lynet fra en klar himmel!

– Ni dage før vi overtog Grafisk Finish havde det overhovedet ikke været i vores tanker. Men så ringede Karl (indehaveren af Grafisk Finish, som netop var gået konkurs. red.), og i løbet af få dage havde vi fundet et set-up der virkede attraktivt, som vi kunne byde på. Så vi bød på udstyr, lejemål, varelager og et set-up med 12 medarbejdere, som blev accepteret af boet. Her kan vi nu lave noget af det vi ikke hidtil har kunnet selv, som fx æsker med sidelim og folieprægede ting.

CS Grafisk har produceret liner til emballage i en årrække og er således ikke fremmede for emballageproduktion, men med Johnsens 5-farver Komori med lak og Grafisk Finish med på holdet åbner der sig helt nye muligheder.

Søren Nielsen forklarer i øvrigt, at det ikke er Johnsen Graphic Solution og CS Grafisk der har købt sig ind i Grafisk Finish, men Søren Nielsens og Steen Johnsens private holdingselskaber.

Hvad kommer der til at ske?

– Vi fortsætter med at drive hver vores firma, men på sigt er det er meningen at vi gradvist skal blive mere synkroniseret og have en mere klar opgavefordeling, så vi ikke render i vejen for hinanden ude hos kunderne. Den synkronisering skal blandt andet sikres ved, at vi har samme bestyrelsesformand i alle tre selskaber.

Søren Nielsen fortæller også, at de ikke blander sig i hinandens drift af virksomhederne. Men siger:
– Vi taler ofte sammen og det er virkelig dejligt at have en at sparre de lidt større overvejelser med. Det sætter jeg virkelig stor pris på.

Han siger også, at de har nogle store planer, men at der ikke er tale om flere opkøb. Mere vil han ikke sige. Men hvis man spørger man til, om de fortsat skal ligge på tre forskellige adresser, siger han, at det måske godt kunne give mening at samle nogle af funktionerne mere, så man fx kun havde offsettryk et sted og efterbehandling et sted. Men det er ikke noget, der tages beslutninger om lige med det samme.

Trykker Bjarne Wiese og Søren Nielsen ved deres 8-farver Heidelberg med vandlak.
Fleksibel medarbejdergruppe

Det er med den vis stolthed, at Søren Nielsen fortæller, at fem ud af hans 22 medarbejdere har været med siden starten i 1999 og 10-12 stykker har været der omkring 20 år. Han ser det som et udtryk for, at det er en god arbejdsplads.

– Vi har en både dygtig og meget fleksibel medarbejdergruppe, som træder til, når der skal ydes noget ekstra. Vi trykker i treholdsdrift fra søndag aften til fredag aften, men indimellem er det ikke nok, og så træder de til. Vi prøver også at være fleksible den anden vej, så vi kan imødekomme forskellige behov de enkelte medarbejdere måtte have. På den måde går fleksibiliteten begge veje og gør forhåbentlig de fleste glade.

Fakta om samarbejdet

Gruppen med CS Grafisk, Johnsen Graphic Solutions og Grafisk Finish har ca. 125 medarbejdere og en samlet omsætning på 160-170 mio. DKK.

De seneste nyheder

Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Torsdag den 13. november kl. 09:00 (CET) afholder Xeikon et gratis webinar på engelsk med titlen "Hvorfor er tonerteknologi kommet for at blive til etiket- og emballagetryk".
Frank-Jacobs-900x600-1
Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Flint Group lancerer ny UV-farve uden fotoinitiatorer

Flint Groups nye trykfarve, Flexocure LEAP, gør det nemmere at bestå migrationstest ved trykning af fødevareemballage.
Flintx
Flint Group lancerer ny UV-farve uden fotoinitiatorer

Antalis styrker sin position inden for tekstiltryk

Antalis køber hollandske Texo Trade Services, en producent og distributør af trykbare tekstiler og transfertrykmedier til tekstil- og storformattryk.
tts-banner
Antalis styrker sin position inden for tekstiltryk

Kim Melander overtager direktørposten hos Scandisales

Skiftet på direktørposten sker i forbindelse med at det svenske investeringsselskab Blå & Co køber sig ind i Scandisales A/S.
Scandisales
Kim Melander overtager direktørposten hos Scandisales

Læs videre

Det sidste trykkeri på Lolland

De seneste år har været gode for DK Print i Rødby på Lolland.
DK Print 01 small
Det sidste trykkeri på Lolland

Danske bogbindere på inspirationstur

I et samarbejde mellem Heidelberg Danmark og fagforeningen HK Privat har otte danske bogbindere netop været på et specialiseret falsekursus i Heidelbergs showroom i Tyskland.
stahlfolder_01
Danske bogbindere på inspirationstur

Test af digitale prøvetryksprintere

Grafisk konsulent Rune Eklund, der ejer og driver Center for Grafisk Kvalitet, har over 25 års erfaring med at styre og sikre grafisk kvalitet. Nu har han kastet sig over en dristig sammneligning mellem to af de bedste produkter inden for digitalt prøvetryk.
Canon versus HP
Test af digitale prøvetryksprintere

Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden

Simon Manley Jokumsen vinder World Wrap Masters Sverige. Udover at vise sine evner inden for bilindpakning, fik han også vist, hvordan man pakker en lille træelg fra Ikea ind.
WWMS_01
Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden