Ricken fortsætter i det teknologiske førersæde

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 25 August 2025
OPDATERET: 25 August
Printoperatør Peter Mark tjekker den hvide farves vedhæftningsevne, mens indehaver og direktør Claus Ricken ser tilfreds til.

Viborg-virksomheden Ricken har siden sin tidlige start i 60’erne været en innovativ kraft inden for dekoration, skilte og storformat, nu investerer de igen for at holde sig fremme i feltet.

Med initiativ og opfindsomhed skabte stifteren, Jørgen Ricken, en virksomhed, der konstant udviklede både forretningen og den teknologiske kunnen.
Ricken var blandt de første til at anvende UV-print herhjemme og senere E-stat rulleprintere til print på tekstiler i lange baner.

Ricken har i dag et søsterselskab – Ricken GmbH – i Rendsburg i Schlesvig-Holsten, som udsprang af en arbejdskonflikt i 80’erne, hvor Jørgen Ricken valgte at flytte noget af trykkeriet til Tyskland.
Selskabet ligner Ricken i Viborg på mange punkter, men tilbyder digitalt arktryk og UV-offset. I Rendsburg står Jørgens søn Erik i spidsen, mens det danske selskab ledes af Claus Ricken, som fortæller:

– Vi driver det som to fuldstændig adskilte virksomheder, men har et tæt samarbejde, når det gælder udnyttelse af ressourcer.

Ricken i Viborg ligger i et tidligere rotationstrykkeri, fuldstændigt renoveret og istandsat. Her er både god plads og højt til loftet, hvilket skaber optimale rammer for kreativitet og produktion.

Den nye swissQprint Nyala 5 har betydet en betydelig produktivitetsforbedring hos Ricken, fortæller Peter Mark.
Langsigtet strategi for storformat

Ricken har fornyelig investeret i en swissQprint Nyala 5. Den nyeste generation af den populære printer. Den har fået en række opgraderinger, som har sat sine tydelige spor i hverdagen hos Ricken. Printoperatør Peter Mark siger:

– Først og fremmest har vi vel en produktivitetsforøgelse på 40-50%. Noget af det skyldes en generel hastighedsforbedring på grund af skiftet fra remdrevet til en friktionsfri magnetstyret printslæde, men det er også andre ting der gør sig gældende. Fx printer den nu hvid i samme hastighed som CMYK, og da vi printer en del opgaver med hvid, giver det en betydelig forbedring. Ellers er det blevet nemmere at skifte ruller, og softwaren er hurtigere og mere intuitiv at håndtere. Tilsammen giver det den omtalte produktivitetsforbedring som overstiger det, som NIZE equipment lovede os.

Indehaver og direktør i Ricken A/S, Claus Ricken.

Claus Ricken tilføjer:
– Vi har en strategi om at skifte det vitale produktionsudstyr med faste intervaller for at holde os skarpe og på forkant. Så det var ikke fordi vi var utilfredse med det vi havde, det var bare nu, at det ville give mening i forhold til de forbedringer Peter nævner. Minimum hvert 3-4 år kigger vi på mulighederne for at forbedre vores position.

Claus fortæller videre, at de har et langvarigt samarbejde med NIZE equipment og indehaveren Lars Nikolajsen, som tidligere har været produktionsansvarlig hos Ricken-selskabet Printfactory. Printfactory er i dag et selvstændigt brand og en online salgskanal.

Digital udvikling

Det var også Lars Nikolajsen, der introducerede Claus Ricken for softwaren MultiPress – et modulbaseret system udviklet til især grafiske virksomheder. Ricken har valgt modulerne til tilbuds- og produktionsstyring for at opnå en hurtigere og mere effektiv håndtering af processerne.

– Med MultiPress planlægger vi vores interne produktion og holder styr på vores eget varelager. Det giver os også mulighed for at anvende tilbudsmodulet, hvor vi kan se, hvad vi har på lager og hvornår det kan produceres. Vi har tidligere prøvet en række mindre systemer, men det har ikke fungeret. Vi har nu et fuldt overblik og kan reagere lynhurtigt på en forespørgsel, og man skal ikke underkende at responstiden kan være afgørende for at vinde en ordre, siger Claus Ricken.

Deres øvrige IT er det danskejede Uniconta, som har været i kraftig vækst de seneste år.

– Vi har valgt ikke selv at bygge videre på eksisterende systemer. Det kan ganske vist give os præcis det, vi ønsker, men vi vurderer, at omkostningerne og ulemperne – for eksempel ikke at kunne følge med udviklingen i det underliggende system – overstiger udbyttet.
I sidste ende handler det også om, hvad vores kunder får ud af det. Bliver vi en bedre leverandør? Det synes vi, at vi er blevet med det vi har valgt, også selvom vi har måttet sluge nogle mindre kameler her og der, men vi har et system der fungerer, og som løbende vedligeholdes.

Du kan læse mere om Ricken her.

Den gamle rotationstrykkerihal udgør nu showroom og reception (ses i baggrunden).

De seneste nyheder

To nye trykkerier tilslutter sig Prinfo

Efter et turbulent år med ændringer i partnerkredsen – hvor to har valgt at forlade kæden og fem nye er kommet – kan Prinfo Denmark A/S gøre status.
KLS_01
To nye trykkerier tilslutter sig Prinfo

Emballagendagen – mere aktuel end nogensinde

GRAKOM byder endnu engang op til Emballagedagen, hvor tidens tendenser behandles af forskellige specialister.
EM_03
Emballagendagen – mere aktuel end nogensinde

Canon lancerer printer til industrielt print af bølgepap

CorrPRESS iB17 kan printe op til 8.000 m2i timen og leverer offsetlignende kvalitet direkte på bølgepap.
Canon corrPRESS iB17_high res_
Canon lancerer printer til industrielt print af bølgepap

Kollektive affaldsordninger lancerer ny fælles portal

EmballageRetur-affald
Kollektive affaldsordninger lancerer ny fælles portal

Læs videre

NIZE equipment viser deres alsidighed

Det er en glad Lars Nikolajsen, indehaver af NIZE equipment, vi møder på Sign&Print Scandinavia i Stockholm.
Nize_S&P
NIZE equipment viser deres alsidighed

Danske bidrag blandt Packnorth Award-vinderne

Der var stor interesse, da vinderne af Packnorth Award 2025 blev annonceret på Empack den 1. oktober.
all-creativex-768x512
Danske bidrag blandt Packnorth Award-vinderne

Rich. Ebbesen bliver til RE Grafisk og RE Print

Det er nye tider hos Rich. Ebbesen eller RE som de hedder nu. Nyt navn, nyt logo, en slanket forretning og et helt nyt ben at stå på.
RE_01
Rich. Ebbesen bliver til RE Grafisk og RE Print

Faller Packaging Horsens åbner

Produktionen er sat i gang og inden for de næste fem år er planen, at kunne producere 600 millioner foldeæsker om året.
Faller_01
Faller Packaging Horsens åbner