– Vi råber højt, bliver længe og får tingene til at ske

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 17 November 2025
OPDATERET: 17 November
Torben Jeppesen (tv) ser investeringen i den nye trykmaskine som rettidig omhu. Til højre ses Kenneth Nielsen fra Custmo, forhandler af Komori i Skandinavien.

Tryk Team Svendborg har succes i en nichepræget branche og installerer nu en 10-farve trykmaskine.

Da jeg kom for at høre historien bag indkøbet af den største kommercielle arktrykmaskine i Danmark i flere år (en 10-farve fuld format Komori G40P Advance), sagde hovedaktionær og primus motor i Tryk Team Svendborg, Torben Jeppesen, som noget af det første:

– Det, at jeg hverken er grafiker eller trykker, har været et kendetegn, der har præget udviklingen af vores forretning gennem årene.

Ovenstående udsagn forklarer han med, at han altid har været mest optaget af, hvad der giver værdi for kunderne og ikke af hvad han selv eller de andre aktører har stående i maskinrummet. Ikke desto mindre er han også meget optaget af at kunne reagere hurtigt og kompetent, på de ændringer markedet byder. – Det er jo der, mulighederne ligger, siger han.

Lokalt samarbejde

Lige før finanskrisen fik Tryk Team en aftale med det lokale tobaksselskab MacBaren, som ligeledes lå i Svendborg. I stedet for, at MacBaren fik fremstillet etiketterne til deres tobakspunge i udlandet, med meget lange leveringstider, tilbød Torben dem en betydeligt kortere og mere sikker leveringssituation, som åbenlyst var attraktiv for MacBaren. Senere udvidede de produktionen med det man kalder konfektionering, hvor de også samlede tobakspungene (lagde etiketterne i plastiklommer og forseglede dem). Et lidt specielt arbejdsområde, men hvor Torben og Tryk Team var optaget af, hvad der gav værdi for kunden.

Senere har de udvidet produktionen af tobaksetiketter, så de også har kunder som fx Scandinavia Tobacco Group (STG). Et stort konfektioneringsfirma i Tyskland ’opdagede’ også Tryk Team og indledte ligeledes et samarbejde om etiketproduktion, som sidenhen har udviklet sig til et medejerskab af Tryk Team.

– Det er et godt partnerskab på den måde, at de har en interesse i, at vi driver en fornuftig forretning. Og så længe vi kan opfylde deres ønsker og sende nogle af deres penge retur som udbytte, tror jeg på, at alle er glade. Og sådan har det været, lige siden de købte sig ind.

Med en produktion på 320 mio. papiretiketter om året skal der bruges noget papir. Tryk Team har en hal udelukkende til opbevaring af papir.
Ændringer på vej

Torben fortæller, at de i dag producerer omkring 30 millioner tobakspunge om året og op mod 320 millioner etiketter til tobaksprodukter. Men der er ændringer på vej, fortæller Torben:

– MacBaren er blevet købt af STG og vi er blevet adviseret om, at konfektioneringen bortfalder. Det er en hel produktionsafdeling, som nu skal omstruktureres. Men vi forventer en betydelig vækst på etiketproduktionen generelt med investeringen i den nye trykmaskine.

Overordnet set tror han ikke, at de kommer til at blive markant færre medarbejdere, men der vil komme nogle omstruktureringer i produktionen.

– Vi har en dygtig og fleksibel medarbejderstab, så det skal nok gå. Vi er alle typerne der råber højt, bliver længe og får tingene til at ske, og sådan vil det fortsat være, siger Torben.

Et af Nordens største arktrykkerier

Med investeringen af den nye Komori er Tryk Team Svendborg, ifølge Torben Jeppesen, et af de arktrykkerier i Norden med den største trykkapacitet, hvis ikke ligefrem det største.

– Vi har tre helformat trykmaskiner med i alt 23 farveværker fordelt på en 5-farve, en 8-farve og nu en 10-farve, siger han.

Baggrunden for valget af en 10-farve ligger i, at de tit skal trykke flere farver på begge sider af etiketten. Indersiden har tit to til fire farver, mens forsiden, som er den der præsenteres for kunden i butikken ofte har både fire, seks eller otte farver. Maskinen er med vendeværk som betyder at den kan trykke 4 farver på en side og 6 farven på den andet, i et ”hug”.

Sådan en maskine er ikke en hyldevare. Efter Komori og Tryk Team var blevet enige, gik et større design-projekt i gang, hvor repræsentanter for både Tryk Team Svendborg og den danske leverandør Custmo var i Japan for at fastlægge det endelige maskindesign. Sidenhen kom fragten, som varede flere måneder. Fordelt i fire 40-fods containere gik det med skib fra Japan til Kina, videre til Bremerhaven og herfra til Fredericia, hvor det hele landede for godt en måned siden.

Da jeg besøgte Tryk Team var de ved at lægge den sidste hånd på maskinen, så den kunne stå klar når instruktøren kommer i den efterfølgende uge. Der lå dog stadig en del skruer og dimser på bordet omkring maskinen samt et par meget store manualer, men de regner med, at køre produktion for fuld damp fra starten af november.

Det kræver lidt mere end en almindelige IKEA-vejledning at få samlet en 10-farve trykmaskine.
Rettidig udskiftning holder på værdierne

I forbindelse med købet af den nye maskine solgte Tryk Team en ældre 6-farve maskine. Den havde otte år på bagen, og de kunne i princippet godt have kørt videre med den, ifølge Torben, som forklarer:

– Dels har vi et princip om at udskifte inden for rimelige intervaller, da der trods alt sker en vis udvikling inden for teknologien. Husk på, at der står altid nogen parat til at overtage dit arbejde, hvis du ikke er skarp nok, så det handler også om hele tiden at have en maskinpark, der kan konkurrere.
Derudover så har vi generelt i Danmark et ret godt ry, når det gælder brugt udstyr, så en otte år gammel 6-farve maskine fra vores region er efterspurgt ude i markedet. Vores blev solgt på ganske få uger til en meget tilfredsstillende pris og står i dag og kører produktion i Tyrkiet.

Hvad skal der ske?

Torben vil ikke løfte sløret for, hvilke tanker han har omkring ophøret af produktionen af tobakspunge. Men der bliver noget ledig plads i bygningerne, som han i øvrigt selv ejer. Der er mange muligheder, og vi vender tilbage, når den beslutning er taget.

 

De seneste nyheder

Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Efter mere end 120 år lukker papirfabrikken Feldmuehle deres papirproduktion i Uetersen nær ved Hamborg.
Screenshot
Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst

NIZE equipment styrker serviceorganisationen

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker serviceorganisationen

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Læs videre

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Det er Hernings ældste grafiske virksomhed, Ulla de Wolff står bag – og som hun har tænkt sig at videreføre i mange år endnu.
GRC_01
GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

I mere end 40 år har Salling Group internt fremstillet butiksudsmykning og reklamer. Siden 2016 har den været 100% digital.
salling_01
Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner