Succes til svendeprøven for de grafiske teknikere

Foto: TECHCOLLEGE
PUBLICERET: 18 December 2024
OPDATERET: 19 December
Hele holdet årgang 2024, minus Sergiu-Ionel Andrusca der var til jobsamtale.

Svendeprøven for de 11 grafiske teknikere blev afsluttet med flotte resultater, hvor Sergiu-Ionel Andrusca imponerede ved at opnå en sjælden sølvmedalje.

Der blev leveret mange flotte karakterer, hvilket vidner om både høj faglighed og stort engagement blandt de nyuddannede.

Den 13. december blev der afholdt translokation, hvor lærlingenes familier og mestre var inviteret for at fejre de nye svende. Stemningen var festlig, og det var en dag fyldt med stolthed og glæde over de mange fine præstationer.

En særlig hæder blev også uddelt, da Lene Espersen fra Stibo modtog HK-prisen som holdets bedste kammerat. Prisen er en anerkendelse af hendes evne til at skabe godt sammenhold og støtte sine medlærlinge undervejs i uddannelsen.

Svendeprøven markerer afslutningen på en vigtig uddannelsesrejse og starten på arbejdslivet som udlærte for de grafiske teknikere. Tillykke til alle svendene!

Der var stort fremmøde til translokationen.
Lene Espersen fra Stibo tog HK-prisen som årets kammerat.

De seneste nyheder

Læs videre