Udtalelsen faldt på Emballagedagen 2024, hvor blandt andre Arla Foods var repræsenteret for at redegøre for deres udfordringer med at følge tendenser og lovkrav inden for emballage.
GRAKOMs Emballagedagen havde trends og nye lovkrav som tema. GRAKOMs direktør Carina Christensen bød velkommen på Comwell Hotel i Middelfart til de i alt 73 fremmødte, som ønskede at dele visionen om en bæredygtig fremtid med gode kollegaer, som hun udtrykte det.
Programmet var sammensat af et bredt udvalg af interessenter med forskellige vinkler og budskaber, der gjorde dagen varieret og særdeles interessant.
Globale trends inden for emballageinnovation
Paul Jenkins, direktør for the PackHub, lagde ud med et internationalt kig på, hvad der rør sig inden for emballageinnovation internationalt. The PackHub er et engelsk konsulentfirma inden for udvikling og design af emballage, som har skabt en aktiv database over flere end 9.000 emballageinnovationer. De overvåger markedet internationalt og sikrer, at de hver uge kan lægge 30 nye innovationer i databasen. Det giver selvsagt en god fornemmelse af, hvilke tendenser, der rør sig ude i den store verden.
Paul Jenkins understregede, at langt fra alle innovationer bliver til produkter, men de fortæller en del om, hvilke perspektiver der arbejdes med. Han fremhævede fem områder som havde særlig fokus for tiden. Det var re-cirkulering, bioemballage, omlægning til fiberbaseret materiale, genfyld og genbrug samt reduktion af emballage. Han viste en lang række eksempler fra databasen inden for de forskellige grupper og fremhævede blandt andre de danske firmaer Nuterials, for deres arbejde med at gøre valnøddeskaller til emballagemateriale, og Grathwol for deres mono-materielle plastbeholdere.
Paul Jenkins afsluttede med at udtrykke en frygt for, at den massive lovgivning på området, og ikke mindst det forhold, at lovgivningen fortsat ikke er så tydelig, at man ved præcis, hvad man har at forholde sig til, kan have en negativ indflydelse på emballageinnovationen.
Nye indsigter om danskernes emballageforbrug og opfattelse af emballage
Berit Puggaard, direktør for analyseinstituttet Kantar Media har på vegne af GRAKOM og Emballagedagen, lavet en analyse af forbrugernes opfattelse af deres emballager. Den fremlagde hun med stor indsigt og begejstring.
Undersøgelsen handlede i overvejende grad om den emballage, vi får leveret i forbindelse med køb over nettet. 38% af os får leveret en pakke mindst en gang om måneden. For aldersgruppen 30-49 er det helt oppe 45%.
Spørgsmålene strakte sig over hvor stor betydning den ydre emballage har, om emballagen bliver udnyttet effektivt (er kassen fyldt ud?), bliver den genanvendt af kunden, hvilke typer emballage anses for mest miljøvenlig, hvor godt vi kender de forskellige miljømærker og hvem der har ansvaret for mere genanvendelse.
Lidt overraskende var kendskabet til flere af miljømærkerne ikke så stort som vi troede, og som moderator Carsten Bøg sagde, noget mindre end de tal som miljømærkerne selv fremturer med.
Analysen kan fås i sin helhed gennem GRAKOM.
Producentansvaret – Hvordan kategoriseres emballagen og hvilke kategorier skal gradueres?
Anders Brodersen Jensen fortalte om Miljøstyrelsens udvikling af de modeller der skal ligge til grund for vores indberetninger vedrørende producentansvaret. Han forklarede, at de lægger stor vægt på at sikre den størst mulige harmonisering med EU’s direktiver og regulativer, så der ikke opstår en ulige konkurrencesituation på tværs af lande, men at det også gør arbejdet langsomt og omstændeligt.
Han forklarede desuden om de forskellige underkategorier i affaldssorteringen og ikke mindst i de gradueringer der følger af, at de fleste materialer er multimaterielle. Det giver større eller mindre sorteringsproblemer, som man vil straffe/belønne afgiftsmæssigt for at tilskynde til ændringer i designet. Man opererer derfor med en opdeling af emballagen i hovedkomponenter, integrerede komponenter og særskilte komponenter.
Fx vil et syltetøjsglas typisk bestå af hovedkomponenten (det der vejer mest), som er glasset selv, et låg i et andet materiale (typisk metal) samt en etiket. Hans pointe var, at såvel låg som etiket er integrerede komponenter, men muligheden for at bortskaffe dem adskilt fra hovedkomponenten er forskellige. Låget kan let adskilles fra hovedkomponenten med en let mekanisk påvirkning og bortskaffes særskilt i en dertil indrettet affaldssortering. Det samme kan ikke siges om etiketten. Derfor vil etiketten reducere hovedkomponenten genanvendelighed og dermed vil den få en lavere rating og blive dyrere at markedsføre. Nu nærmer vi os problemstillingen i overskriften.
Nye leverandørkrav set fra en fødevareproducents side
Torben Noer er emballageudviklingschef hos Arla Foods og ansvarlig for udvikling af Arlas osteemballage til hele verdensmarkedet. Han fortæller, at det er en dyr og langvarig proces at udvikle emballage til nye produkter og markeder, og at det derfor er udfordrende med uklar lovgivning.
Som eksempel nævnte han, at de i tre år har arbejdet med udvikling af komposterbar emballage, men at den seneste lovgivning peger i retning af genbrug og genindvinding, så dette projekt nu er sat på pause.
Etiketter var et andet område, som han beskrev på følgende måde:
– Etiketter er et mareridt. Det skal vi have lavet om på og det bliver en kæmpe opgave. Vi bruger i dag etiketter på næsten alle vores produkter. På nogle områder er løsningen formentlig at afskaffe etiketter helt.
Udfordringen tager afsæt problematikken nævnt i foregående tale, hvor en etiket vil nedgradere genanvendeligheden og derfor klassificere hovedemballagen på et lavere og dermed dyrere afgiftsmæssigt niveau.
Torben Noer gjorde også opmærksom på, at omkring 5% af deres klimaaftryk stamme fra emballagen, og dermed er en mindre udfordring i det store klimabillede, men omvendt sagde han også, at med de embllagemængder de bringer på markedet som verdensomspændende organisation, kræver at man gør noget aktivt – så det gør de. Men det er en kamp med mange hensyn, som skal favne både cirkularitet, anvendelse af fornybare ressourcer og stadig have den forbrugerbekvemmelighed der, gør at det bliver en succesfuld forretningsmodel.
Hvordan balancerer Coop mellem kundekrav, lovgivning og bæredygtighed på emballageområdet?
Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet hos Coop, fortalte, at Coop bringer 85 millioner kilo fødevareemballage på markedet hvert år. De arbejder med mange forskellige initiativer og bruger meget tid på at tilpasse sig lovgivningen. Men det skal hele tiden balanceres med forbrugeropfattelsen, som ikke altid er lige rationel.
En undersøgelse blandt Coops kunder viser, at deres største bekymring er plastikemballage og risikoen for at det ender i naturen og verdenshavene – de elsker at hade plastik – som han udtrykte det. Derfor forsøger Coop at balancere deres indsats mellem at finde nogle gode cases til at udskifte plastik med fx papir og samtidig undgå at sætte holdbarheden over styr og dermed bidrage til et større madspild.
Han nævnte også, at de arbejder med reduktion af størrelsen på emballagen, både af hensyn til besparelsen på materialet og rent logistiske hensyn, hvor man kan transportere og opbevare mere på mindre plads. Men også her er der udfordringer, i det kunderne i nogle tilfælde fravælger mindre emballage i forestillingen om, at den nok indeholder mindre.
Plastik er, ifølge Thomas Roland, et fantastisk produkt til transport og opbevaring af fødevarer. Han fortalte blandt andet, at grunden til at de kan have 3.500 varenumre i butikken er plastik. Det øger ganske enkelt holdbarheden, så man kan have mange flere forskellige varer på hylderne, og ikke som i 70’erne, hvor man typisk havde ca. 700 varenumre i en butik.
– Vi leder, sammen med vores leverandører, efter miljøskånsomme muligheder der også er lønsomme, men har endnu kun få succeser, siger han.
I den forbindelse nævnte han seks plastreduktionsinitiativer. Änglemark pasta er skiftet fra plast til papirposer som har reduceret plastforbruget med 10,5 tons. De har fjernet plastlågene fra mælkekartonerne og er gået tilbage til den gamle model. Det reduceret forbruget med 100 tons. Kødbakkerne af sort plast er blevet erstattet med klar plast, hvilket har gjort mere end 1.000 tons genanvendbare. 169 tons er fjernet ved at skifte bakker til hakket kød ud med poser. Bæreposerne er blevet 70% tyndere og sparrer 290 tons plastik årligt og endelig har de lavet refill produkter til en række rengøringsprodukter, hvilket potentielt kan reducere plastikforbruget med 80%, hvis forbrugerne tager det til sig.
De arbejder målrettet på at reducere indholdet af fossilt baseret jomfruplast og erstatte det med genanvendt plast, samt sikre at al deres egen plastemballage skal være 100% genanvendelig. Det er en langstrakt proces og han forventer, at de kommer til at nedjustere deres ambitiøse mål en lille smule i 2025.
Fremtidens emballage i en tid med stramme krav til grøn omstilling
Innovation og indsigtschef, Maigen Wilki fra Smurfit Westrock fortalte om deres interne udviklingsarbejde, som blandt andet omfatter udvikling af tertiær emballage til detailhandlen. Her er et af tidens store udfordringer at reducere mængden af luft, både fordi det er mere rationelt, men også på grund af lovgivningskrav. Hun redegjorde, med en række interessante eksempler, for, hvor meget man kan opnå ved at gentænke emballagen og samtidig birdrage til et grønnere miljøregnskab.
Lovgivningskravene betyder også, at der er ting vi ser i dag, som formentlig forsvinder. Det gælder fx bundling af enkeltvarer (fx sodavand og øl) med det formål, at få os til at købe mere. Hun nævnte, at der kommer begrænsninger som ovennævnte i den kommende PPWR-regulativ.
