Stor kreativitet udfoldet på stærkt grundlag

PUBLICERET: 30 September 2024
OPDATERET: 30 September
Udstillingen med 11 af de i alt 22 receptioner. Foto: vikiallo.

Studerende på en række af landets designuddannelser havde taget udfordringen op og havde indsendt en række bidrag til designkonkurrencen ECO Interior Design Award 2024, som blev afviklet på årets Sign Print & Pack-messe.

De tre vindere (1., 2. og 3. pladsen) har alle udtalt sig begejstret om muligheden for at gå ind i en bunden opgave, hvor resultatet blev realiseret fysisk. Opgaven var at designe en reception til et selvvalgt formål, men med brug af kunstig intelligens i designet og ikke mindst en række udvalgte folier og laminater.

Det var det belgiske firma Grafityp, der sponserede disse folier og laminater. Selve montagen blev udført af vikiallo, som er den danske forhandler for Grafityp. Kim Harris fra vikiallo fortæller:

– Vi brugte en speciel Grafityp Ultraremovable folie, kaldt Mx112UR sammen med deres matte laminat M011P. Disse løsninger er speciel velegnet til messer, da de er lette at montere, sidder flot og superlet kan fjernes uden at efterlade lim.

En af Grafityps produktionshaller i Houthalen i Belgien. Foto: Grafityp.
Men hvem er Grafityp egentlig?

Grafityp kan se tilbage på en rig historie. I 2020 fejrede de deres 50-års jubilæum, men faktisk begyndte historien umiddelbart efter anden verdenskrig.

Det startede i 1945 i Amsterdam. Her grundlagde Herman Bosman senior ‘Stanserij Holland’. Femten år senere, i 1961, blev navnet ændret til NV Bosman Letters. Virksomheden voksede hurtigt, og placeringen i Amsterdam blev hurtigt for lille. Bosman senior åbnede nye butikker i Rotterdam, Eindhoven og Utrecht.

I 1970 grundlagde Herman Bosman virksomheden ‘Grafityp Lettersystems’ i Belgien. Han købte en del af de gamle kulminebygninger i Houthalen, hvor han startede virksomheden. I de følgende år fokuserede Herman og hans team på forskning og udvikling. I 1984 introducerede de en af første skæreplottere styret af en computer (Gerber var vist først i 1982).

Hastig vækst

Tingene fortsatte med at gå hurtigt for Grafityp, i 1986 begyndte de at producere deres egen PVC-film under navnet ‘Grafitack’. I 1991 begyndte de at forske i deres egen produktion af støbte film. Det resulterede i ‘Graficast’.

Siden 2005 har de produceret deres egne PVC-fri film. Det startede med GEF-produkter (GEF står for Grafityp Ecological Films). Filmene fremstilles udelukkende in-house på deres egen ekstruderingslinje. De har sidenhen vundet en innovationspris for netop disse film. Fire år senere, i 2009, lancerede Grafityp endnu en nyskabelse med åbningen af et træningscenter for wrappere.

Udviklingen fortsætter

I slutningen af 2021 introducerede de Omega-Skinz, en serie af film, som er designet specielt til bilindpakninger. Omega-Skinz blev varmt modtaget og fortsætter med at udvide sortimentet.

I år blev Grafityp så opkøbt af det finske børsnoterede selskab UPM Raflatac. Det styrker Grafityps udviklingspotentiale at være en del af denne store leverandør.

Klar til opsætning.
Vikiallo teamet går i gang.
Bagvæggen er udsmykket med Grafityp Ultraremovable folie Mx112UR.
På gulvet er brugt designfolier fra Coverstyl- og Optistyl-serierne.
Udstillingen med 11 af de i alt 22 receptioner. Foto: vikiallo.

 

De seneste nyheder

Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

I sensommeren 2025 begynder Faller Packaging at producere æsker på den nye fabrik i Horsens.
faller
Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

Psykologisk tryghed giver målbare forbedringer

Det er en forskningsbaseret kendsgerning, at psykologisk tryghed på arbejdspladsen giver bedre trivsel og bedre resultater. Men hvad er det? Og hvordan griber man det an?
psyk_01
Psykologisk tryghed giver målbare forbedringer

UPM Raflatac skifter navn

UPM Raflatac skifter navn til UPM Adhesive Materials fra og med den 12. juni.
tim-kirchen
UPM Raflatac skifter navn

Husted Emballage har vækstplanen klar

Husted Emballage går efter en vækst der er højere end markedets.
Husted_01
Husted Emballage har vækstplanen klar

Læs videre

Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

I sensommeren 2025 begynder Faller Packaging at producere æsker på den nye fabrik i Horsens.
faller
Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

UPM Raflatac skifter navn

UPM Raflatac skifter navn til UPM Adhesive Materials fra og med den 12. juni.
tim-kirchen
UPM Raflatac skifter navn

Julekalender med bilplejeprodukter konkurrerer i Packnorth Award 2025

En spændende julekalender med bilplejeprodukter deltager i årets Packnorth Award.
ds-smith
Julekalender med bilplejeprodukter konkurrerer i Packnorth Award 2025

Ny satsning skal styrke Fujifilms tonerprintere på det nordiske marked

Fujifilm har ansat Michael Gram Riemann, som ansvarlig for partnersamarbejdet i Norden og visse østeuropæiske lande.
Revoria
Ny satsning skal styrke Fujifilms tonerprintere på det nordiske marked