En succes på mange parametre

PUBLICERET: 20 September 2024
OPDATERET: 20 September

Sign Print & Pack-messen var en succes på mange parametre. Frem for alt var der en meget positiv stemning blandt udstillerne, som over bred kam gav udtryk for, at messen levede op til deres forventninger og bød på mange interessante kundesamtaler.

Vi vil i de kommende dage forsøge at samle nogle af de indtryk, som vi ikke nåede under selve messen. Primært i form af billeder og kommentarer. Her kommer den første.

Tyske YelloTools havde medbragt en container med nogle af deres talt 1.800 varenumre.
Vikiallo favnede bredt og fyldte godt op

Vikiallo havde samle set sat sig på de største stand-arealer, som de dog havde delt op mellem flere af deres leverandører. Således havde YelloTools, FlexiShield og Polyfusion med deres 3D-printer til kanalbogstaver hver deres egen stand, men under vikiallos paraply. Kim Harris fortæller:

– Der har været meget stor interesse for 3D-printeren, som mange godt kan se pointen i. Derudover har der været stor interesse for Epsons nye printerserie i mindre format til tekstil- og UV-print. Der er faktisk solgt flere og vi har mange tilkendegivelser, som vil resulterer i et salg. Det er både størrelsen og overkommeligheden i pris, der gør dem attraktive.

Ellers peger Kim Harris på, at det har været spændende at opleve, hvordan folk fra andre brancher tilsyneladende har fået øjnene op for messen. Han har bl.a. talt med repræsentanter fra medicinalindustrien (som var interesseret i etiketprint) og et højtalerfirma som så nogle muligheder i skære- og fræseborde.

ModulMounter viste deres SWING-lamineringsbord og solgte på messen et til Venøbo Solutions.
Hvad kan et lodret laminatorbord bruges til?

Det lodrette laminatorbord var et blikfang for ModulMounter, som fremviste deres seneste udvikling – laminatorbordet SWING. At bordet kan rejses i lodret position, er ikke praktisk i lamineringssammenhæng, men er supersmart, når pladsen skal bruges til noget andet.

– Plads er en udfordring hos mange flere end man tror, siger direktør William Walter, der stolt kunne fortælle at de havde solgt et bord på messen og der var mange gode leads at arbejde videre med. – Det har været alle pengene værd at deltage.

Jan Johansen fra Konica Minolta lykønsker Gitte Grubert fra Design Grafik og Print med deres nye digitale skærebord.
Komplet printshop

Konica Minolta havde medbragt en komplet printshop, så gæsterne kunne se en fuldstændig produktion. Blandt produkterne var den lille skæremaskine ColorCut SC6500, der kan tage formater op til 340 x 710 mm. Den var Gitte Grubert fra Design Grafik og Print faldet pladask for, så med et behørigt tryk på tågehornet markerede Jan Johansen den indgåede aftale.

– Vi har op mod 40 forskellige kunder om dagen, som har alle mulige ønsker til æsker, hangers, etiketter og kravlenisser, som vi selv kan lave med kort varsel. Vi printer og færdiggøre det meste i oplag op til 1.000 og bliver oplaget for stort til os, har vi gode samarbejdspartnere, siger Gitte Grubert.

Villads Magnussen og Jorn Ranzau Hansen fra Print.com er på en spændende mission.
Det starter med en mild forvirring

Således udtrykker Villads Magnussen sig fra Print.com, når han skal beskrive, hvad kunder siger til deres stand. De har lavet en fantastisk stand med temaet flyrejse, som skal fortælle, at man med Print.com kan starte en helt ny rejse i samarbejdet med dem. Print.com er en online PSP (print service provider), der har sat sig for at komme ind på det danske marked.

De har hyret et par unge entusiastiske fyre i Villads og Jorn Ranzau Hansen (som er halvt hollandsk) til at køre firmaet i stilling på det danske marked. Villads fortæller, at de i øvrigt er på udkig efter både en country captain med grafisk erfaring og en servicemedarbejder.

Niels Fylling bød på både på den fynske specialitet brunsviger, en lille gættekonkurrence og øjeblikkelig beregning og vurdering af leasingbehov og kreditværdighed.
Få svar på din leasing mulighed med det samme

Leasing Fyn er på messen for at møde forhandlere og hjælpe med at få de økonomiske ender til at mødes, når en kunde vil investere. På messen kunne kunder, der havde fundet et spændende produkt, de overvejede at investere i, øjeblikkeligt gå til Leasing Fyn og få både en leasingprisberegning og en kreditgodkendelse.

– Vi har faktisk, her på messen, hjulpet en handel i mål siger finansieringskonsulent Niels Fylling, der i øvrigt mente at LeasingFyn godt kunne hedde LeasingDanmark, da de har kunder i hele landet.

De seneste nyheder

Carina Christensen forlader GRAKOM

GRAKOM fortæller i en pressemeddelelse, at adm. direktør Carina Christensen forlader GRAKOM efter bare to år på posten.
carina_grakom
Carina Christensen forlader GRAKOM

– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Det er ejer og daglig leder Tommy Jørgensen som står for udtalelsen om, at de skal kunne alt.
gt_01
– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Vikiallo indgår nyt samarbejde

Via 3M, har vikiallo indgået et samarbejdet med firmaet William Smith (WS) i England.
3M-DiNoc_01
Vikiallo indgår nyt samarbejde

Strandbygaard er solgt og produktionen i Skjern flyttes

Ejerne har ikke lagt skjul på, at virksomheden har været til salg. Nu er det så en kendsgerning.
Screenshot
Strandbygaard er solgt og produktionen i Skjern flyttes

Læs videre

– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Det er ejer og daglig leder Tommy Jørgensen som står for udtalelsen om, at de skal kunne alt.
gt_01
– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

En passion for grafisk design har ført en virksomhed med sig

Nu har han investeret i et laminatorbord som har løftet forretningen yderligere.
Ole 1
En passion for grafisk design har ført en virksomhed med sig

Mikromålgrupper ændrer trykkeribranchen

For at få en dybere forståelse af, hvor trykkeribranchen er på vej hen, kiggede Canon uden for branchen.
Jennifer-Kolotzek1
Mikromålgrupper ændrer trykkeribranchen

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering