GRAKOM inviterede til Emballagedagen, hvor der var særlig fokus på klima, miljø og bæredygtighed. Nogle store begreber der ofte forvirrer mere end de skaber klarhed.
Carsten Bøg talte om paradokset i emballage, som ikke er et produkt i sig selv, men i kraft af det, det indeholder. Han talte også om vores kollektive hukommelsessvigt, når vi i en periode havde haft glæde af fx en plastindpakket rullepølse, men det øjeblik pakken er tom, har vi glemt formålet med emballagen og synes den er frygtelig overflødig.
I et godt sammensat program lagde Miljøstyrelsen ud med at fortælle om baggrunden for producentansvaret og hvad det indebærer. Det gjaldt både med hensyn til tidsplan, men også de mere juridiske aspekter.
Producentansvaret
Som baggrund for initiativet forklarede Lise Larsen fra Miljøstyrelsen, at hver europæer i dag producerer 180 kg affald om året og at denne mængde vil stige til 230 kg i 2030, hvis man ikke gør noget. Derfor har man fra politisk hold besluttet at gøre noget for at sikre, at der generelt bliver mindre affald, og at mere genbruges eller oparbejdes til nye produkter. Det sker ved at pålægge en afgift på de forskellige emballagetyper, alt efter hvor meget der er af det og i hvilken grad det kan genbruges eller genanvendes.
Afgiften og ansvaret kommer til at påhvile dem, som bringer emballagen på markedet. Det vil i rigtig mange tilfælde betyde, at det er ”påfylderen” eller ”importøren” der kommer til at stå med regnskabet. Diskussionen viste, at der kunne være noget uklarhed om, hvem der egentlig skal indrapportere, men i sidste ende er det op til Dansk Producentansvar at tage stilling.
Hele systemet er stadig under udarbejdelse og forskellige dele af det er i høring, så meget hænger endnu i luften. Men det kommer, det kommer snart og det er klogt at forberede sig var budskabet. For selv om man ikke står med indberetningspligten vil mange grafiske virksomheder og alle emballagevirksomheder skulle bidrage med data.
Den miljørigtige emballage
Rådgivningschef for ESG og Klima hos GRAKOM, Per Kaae Hansen, fortalte om de fælder man nemt kan falde i, når man vil anprise sine produkter. Med en Roadmap fik han forklaret, hvordan man skal afholde sig fra generelle udsagn og i stedet være meget specfik og konkret, hvis man vil undgå at falde i greenwashing-fælden – og i klørerne på Ombudsmanden.
Han gav også eksempler på, at miljøanprisninger kan være rigtige, men irrelevante, og at det udgør et specielt problem, især over for forbrugerne, som har svært nok ved at navigere i dette plumrede marked. Det gælder fx bionedbrydelighed, som isoleret set kan synes som en fornuftig ting, men det har bare ingen validitet i Danmark, hvor vi ikke anvender lossepladser. Alt affald indsamles i princippet og bliver enten brændt eller oparbejdet.
Per Kaae Hansen anbefalede også, at man bruger ”Affaldshierarkiet” som pejlemærke i sin affaldsreduktion. Første punkt er forebyggelse, hvor man kigger på at minimere forbruget og reducere spildet. Andet punkt er at arbejde hen mod at produkter og emballage har længere levetid ved at kunne genbruges. Tredje punkt er at sikre at det, der ikke kan genbruges kan indsamles og oparbejdes til nye produkter. Fjerde punkt at det kan erstatte andre materialer i forbindelse med fx energiskabelse eller som fyld ved byggeri. Alt sammen for at sikre, at der bliver minimalt med affald der skal deponeres eller på anden måde bortskaffes.
Designerens rolle
Designdirektør Lars Simonsen fra Envision fortalte om forbruger trends og hvordan bureau-kunderne efterspørger ”grønne” emballager. Han fortalte om en række designmæssige kneb, som gav et grønnere udtryk, men også om udfordringer med forskellige anprisninger. Han forklarede, at de var meget opmærksomme på, at kun bevæge sig inden for lovens rammer, men gerne anvendte selvopfundne mærker, når bare de var konkrete og sande.
Lars Simonsen eksemplificerede deres arbejde via kosttilskuddet LongoVital, som havde tabt lidt af sit image, og som Envision havde relanceret med både design og nye emballager, der pegede mod en mere grøn profil.
Han sluttede af med at række ud til emballageproducenterne i erkendelse af, at meget af den relevante viden om, hvordan man kan gøre emballage mere miljø- og klimavenlig, ligger der.
Emballagefabrikken
ESG-manager, Anders Hegnet, fra Laursen Grafisk i Tønder forklarede, hvordan de griber de stigende kundekrav an. Laursen Grafisk producerer planoark i karton og pap til en række store europæiske emballagevirksomheder.
Laursen Grafisk har gået hele vejen fra at blive FSC-certificeret, ISO 9001-certificeret over at blive fødevarecertificeret og går nu i gang med en egentlig miljø-certificering (ISO 14001). Han giver udtryk for, at dette er en stor opgave, men at den bærer sine egne frugter ved, at man dels får et meget bedre overblik over sin produktion, dels opnår en relativ let adgang til at minimere spild og sænke unødigt forbrug, alene i kraft af overblikket.
De føler sig godt rustet til at bidrage til deres kunders emballageproducentansvar og anbefalede i øvrigt andre til at stå på samme tog, mens det endnu var muligt at få tilskud til konsulentarbejdet via EU-midler.
