
Fiery fortæller i en pressemeddelelse, at de udskilles fra Electronics For Imaging (EFI) og fremover optræder som et selvstændigt selskab.
Fiery er kendt som leverandør af Digital Front End-teknologi (DFE) til grafisk produktion og industrielt tryk meddeler, at de er blevet udskilt fra EFI og er etableret som et separat selskab, der vil fungere uafhængigt. De forbliver dog ejet af kapitalfonden Siris Fremont.
Toby Weiss, mangeårig COO og General Manager for Fiery, fortsætter med at lede forretning som administrerende direktør, mens Jeff Jacobson bliver ny bestyrelsesformand, en rolle han også udfylder i EFI.
– Fiery OEM-partnere vil have gavn af at vide, at de arbejder med en virksomhed, der er fuldstændig fokuseret på at tilføje værdi til deres printplatforme med farvestyring i verdensklasse, højtydende billedbehandling og automatiserede arbejdsgange, udtaler Toby Weiss.
Fiery vil fortsætte deres tætte samarbejde med deres OEM-partnere, herunder EFI for at udvikle teknologi, der skal drive næste generation af DFE’ere med endnu mere automatisering og større præcision. De mener, at de nu har bedre mulighed for, som en neutral partner, at sikre, at OEM’er får succes inden for digitalprint.
– Vi glæder os til at accelerere vores investering som en selvstændig virksomhed, mens vi udvider vores produktportefølje, inkorporerer farvealgoritmer i verdensklasse og udvikler avanceret cloud-teknologi, udtaler Toby Weiss.