Børns evne til at optage viden er faldende. Professor Anne Mangen fra Stavanger har undersøgt hvorfor.
Hun besøgte for nylig den svenske Riksdag (Folketing) for at fortælle om, hvordan denne udvikling kan brydes. Besøget var blandt andet muliggjort gennem en bevilling fra Grafiska Företagen (Den svenske Grafisk arbejdsgiverforening).
Professor Mangen startede med at berette om en forværret situation og viste derefter, at kun læsning af fysiske bøger på papir kan ændre situationen.
– I stedet for at børn har øget deres evne til at læse digitalt, er den blevet forringet siden 2000. Halvdelen af niendeklasseeleverne angiver i dag, at læsning er en barriere for dem, sammenlignet med en tredjedel for 20 år siden. Det er altså ikke sådan, at en generation, der er vokset op digitalt, har nemmere ved at læse digitalt.
Samtidig slår universiteterne alarm, da de studerende ikke kan læse, hvad der kræves for at bestå studierne.
Papirbøger gør dig til en bedre digital læser
Professor Mangens forskning, baseret på over 170.000 børn og 54 undersøgelser, viser bl.a. at bogen er uovertruffen, når det kommer til at formidle viden. Den er bedre end fotokopier og væsentligt bedre end at læse digitalt. Det gælder også medier som Kindle, hvor man læser side for side på skærmen. Den taktile følelse af bogen i hånden er det, der giver effekt.
Professor Mangen har også ladet over 1.000 børn læse en tekst digitalt, mens andre fik den i papirform. Når de så skulle svare på spørgsmål om teksten – læseforståelse – klarede de, der havde læst på papir, sig bedst. Og det gjaldt både den svageste gruppe, middelgruppen og de dygtigste elever. Anne Mangen fremlagde følgende konklusioner:
- Det er ikke et spørgsmål om at vænne sig til digitale medier. Læsning af fysiske bøger øger evnen til at absorbere digital information.
- Dem, der læser meget skønlitteratur, klarer sig bedst i PISA*-undersøgelserne, uanset om de kommer fra fagligt svage eller stærke baggrunde. Dette gælder for alle lande.
- Mange børn er ikke længere i stand til at skabe billeder i hovedet, når de læser. De beder om film for at hjælpe med at visualisere.
- Gode læsere har både en hukommelse om, hvad de læser, og viden om, hvor de fandt det – fx øverst på en side ved siden af et billede.
Tekst af Peter Ollén
Peter Ollén er valgt ind i den svenske Riksdag og er indehaver af AGI Media som bl.a. udgiver nærværende nyhedsbrev. Han har taget sin stærke interesse og synspunkter vedrørende grafiske produkter og produktion med ind i Riksdagen.
*) PISA er en forkortelse for Programme for International Student Assessment, og undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD. Hensigten med PISA-undersøgelserne er at teste, hvor gode 15-16-årige elever er til at bruge deres faglige kunnen i det virkelige liv.
