Canon udstiller ikke sine nye inkjet ark produktionsprintere Varioprint iX 3200/2100 (forskellige hastigheder) på Sign Print & Pack. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at se, hvor godt disse nye maskiner trykker, fordi Sign Print & Packs udstillingskatalog er trykt på den første Varioprint iX 2100 i Danmark, som er blevet installeret hos Kolind Bogtryk på Djursland.
Sign Print & Pack har talt med Hans Dalmeijer fra Canon i Danmark, som siger:
– Vi har lidt begrænset plads på Sign Print & Pack og så mange produkter og nyheder at vise, så vi var simpelthen ikke i stand til at vise vores nye inkjet ark produktions printere. Men da vi jo gerne vil vise, hvilken suveræn trykkvalitet man nu er i stand til at opnå med den nyeste inkjet teknologi, valgte vi at hjælpe til med produktionen af Sign Print & Packs udstillingskatalog.
En af teknologiens store fordele er, at arktransporten er simpel. Arket transporteres på et stålbælte med en mængde små perforerede vakuum-huller, som holder alle ark fast og i perfekt register under hele transporten. Dette eliminerer en række af de udfordringer som arkene udsættes for i toner-baserede maskiner. Derfor har Varioprint iX 3200/2100 en oppe-tid på næsten 90%.
Varioprint iX bygger på på Canon’s iQuarius teknologi. Den blev introduceret med Varioprint i300-serien. Med nyudviklede inkjet-printhoveder og de nye iX vandbaserede inkjet-farver opnås en perfekt reproduktion med op til 1200 dpi i professionel grafisk trykkvalitet.
Varioprint iX-maskinerne introducerer også et ny to-trins tørringskoncept, hvor vandet først fordampes ud af farven med en varmlufts baseret tørrecylinder. Derefter fikseres farverne med fugtig varme så lynhurtig efterbehandling kan foretages.
Bortset fra udstillingskataloget har vi en række andre trykprøver med på Sign Print & Pack, som på overbevisende måde viser hvilken høj trykkvalitet der kan opnås med en avanceret vandbaseret inkjet-teknologi. Og så selvfølgelig trykprøver fra mange af vores andre løsninger, som vi heller ikke har plads til på Sign Print & Pack.