Visutech viser Kyocera's første vandbaserede SRA3 inkjet arkprinter

PUBLICERET: 29 August 2022
OPDATERET: 29 August
Kyocera inkjet trykværket i TASKalfa 15000c uden andre bevægelige dele end transportbåndet.

Visutech, som de fleste kender som forhandler af HP Indigo, er siden årsskiftet 2021/22 også blevet repræsentant for japanske Kyocera i Skandinavien. På Sign & Print i Stockholm i april var der Europa premiere på Kyocera TASKalfa PRO 15000c, som er markedets første arkfødede SRA3 vandbaserede inkjet produktions printer i prisklassen. Nu vises den for første gang i Danmark på Sign, Print & Pack.

Kyocera TASKalfa 15000c med dobbelte papirmagasiner og dobbelte stackere

Vi har talt med marketingchef Charlotte Kalin og den danske salgschef Henrik Dencker, som er vældig stolte over den nye maskine og fortæller:

Salgschef Henrik Dencker fra Visutech Danmark vil være til stede på Sign, Print & Pack

– TASKalfa leverer produktionsprint i høj i SRA3 formatet, og ligesom de toner baserede maskiner kan TASKalfa leveres med forskellige niveauer af inline færdiggørelse. Inkjet konceptet er baseret på Kyocera’s egne inkjet hoveder og egne vandbaserede trykfarver, og selv om maskinen udefra ligner de andre produktions printere er den helt anderledes enkel indvendig, fordi arkene transporteres på et bånd under inkjet-printhovederne og tørreenheden, hvilket betyder langt færre bevægelige dele, som kan komme ud af indstilling og eventuelt slides op. Der er tale om et basiskoncept som giver mere oppe-tid og lavere driftsomkostninger.

Kyocera’s vandbaserede inkjet teknologi leverer produktionsprint af høj kvalitet og er farvemæssigt miljøvenlig, fordi transportmediet i trykfarven er vand, som fordampes med en varmluftstørrer, som aldrig bliver varmere end 58 grader. Det samlede energiforbrug er dermed så lavt, at strømforbruget er ca. 1/3 af toner-baserede maskiners strømforbrug, hvilket også har en voldsom indvirkning på inkjet konceptets samlede bæredygtighed. I øvrigt betyder det lave strømforbrug, at maskinen kan kobles direkte til et 1-faset 240V stik. Samtidig er salgskonceptet ikke klik- men forbrugsvare baseret,  så der kun betales for hvad der forbruges, hvilket gør TASKalfa meget konkurrencedygtig, fordi vandbaserede inkjet farver er billigere end toner.

Send os din trykfil

Vi ved, at der stadig rejses spørgsmål om holdbarheden på inkjet-printhoveder og inkjet-trykkvaliteten. Kyocera og giver 5 års garanti på inkjet-printhovederne, og kvaliteten er helt i top med et meget bredt farverum, en minimal punktbredning og en konsistent kvalitet uanset hastighed og oplagsstørrelse, fordi hastighedssensoren styrer mængden af farve gennem inkjet-dyserne. For at vise hvor fin trykkvaliteten er, opfordrer vi alle besøgere på Sign, Print & Pack til at sende trykfiler til os i forvejen. Vi vil så trykke dem på messen i den udstrækning at det kan lade sig gøre.

Vi ser frem til at trykke rigtig mange nye opgaver på Sign, Print & Pack-messen.

Du kan gratis tilmelde dig messen her.

 

De seneste nyheder

Smurfit Westrock vinder priser for løsninger til bl.a. Stauning Whiskey

Smurfit Westrock Scandinavia har netop vundet tre WorldStar Awards for innovative og bæredygtige emballageløsninger ved årets WorldStar Packaging Competition 2026.
Stauning-Whisky
Smurfit Westrock vinder priser for løsninger til bl.a. Stauning Whiskey

Vink køber JO Plast

Vink Nordic Holding har købt JO Plast A/S, en specialiseret B2B-underleverandør inden for plastbearbejdning.
vink-flag-bred
Vink køber JO Plast

Kailow står på inkjet-toget

Kailow investerer i en inkjet-arkmaskine og forventer at flytte større produktionsvolumener fra både toner- og offsetproduktion til den nye maskine.
Per Puch Holm-Larsen
Kailow står på inkjet-toget

Degn Grafisk fejrer 30 år med et moderne og fleksibelt koncept

Selvom navnet – Degn Grafisk – leder tanken hen på tryk på papir, har de i næsten 25 år også været leverandør af hjemmesider, SEO-optimering og kommunikation på sociale medier.
personale2026-large 2
Degn Grafisk fejrer 30 år med et moderne og fleksibelt koncept

Læs videre

Prinfo får ny partner

Som et led i eksekveringen af deres strategi udvider Prinfo kæden med en ny partner.
tarm_prinfo
Prinfo får ny partner

Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

Fujifilm ekspanderer til flere markeder med en voksende produktportefølje inden for print on demand.
Jet Press
Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

UPM planlægger at neddrosle sin kapacitet på ubestrøget trykpapir for at tilpasse til en langsigtet efterspørgsel.
UPM_Schongau
UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

Fem nye platesettere fra Fujifilm

Fujifilm lancerer en ny serie Luxel termiske platesettere til offsetpladeproduktion.
Fuji_Luxel
Fem nye platesettere fra Fujifilm