Epson udvider sortimentet af digitale etiketprintere med to nye løsninger. Der er tale om SurePress L-6534VW som nu kan fås med orange farve. Det giver en markant udvidelse af farverummet. Den anden nyhed er en større opgradering til SurePress 4000-serien med de nye L-4733A/AW-modeller, som kommer med et nyt farve- og tørringssystem.
Den nye SurePress L-6534VW med orange farve komplementerer den eksisterende L-6534VW med digital lak. Printhastigheden er op til 50 meter pr. minut og beregnet til højvolumen produktioner. Ved at bruge CMYK plus orange samt en hvid farve med stor dækevne, er det muligt at fremstille en række spotfarver mere nøjagtigt. Farven er baseret på Epsons egen UV-LED teknologi
Den anden er en større opgradering til SurePress 4000-serien med de nye L-4733A/AW-modeller. Et nyt vandbaseret farvesystem samt forbedringer til tørringsprocessen giver en højere produktivitet på fleksible medier.
SurePress L-4733A/AW anvender CMYK+orange+grøn farve, hvilket giver et stort farverum med stor farvenøjagtighed og -mætning. Med en dækhvid (AW-modellen) udvides mediefleksibiliteten betragteligt. Nye, automatiserede vedligeholdelsesrutiner reducerer nedetid og forbedrer dermed produktiviteten, skriver Epson i en pressemeddelelse.
Epson fremstiller både farve og printhoveder selv og kan dermed kontrollere hvert aspekt af produktionen. De har investeret i systemer og hygiejniske kontrolprocesser samt tilføjet Good Manufacturing Practices (GMP). SurePress 6000- og 4000-seriernes farve er således i overensstemmelse med European Food Contact materialeregulativer for indpakning af madvarer.
SurePress-serien supporteres også af Epson Remote Diagnostics og et verdensomspændende servicenetværk for at holde SurePress-brugere i gang.
– SurePress-serien har et verdensomspændende ry for kvalitet og alsidighed, siger Trish Jones, Product Manager for SurePress hos Epson Europe. – Vi udvikler konstant vores teknologi, og denne lancering viser vores klare forpligtelse til at imødekomme de voksende krav fra kunderne.