Trykportalen styrker efterbehandlingsprofilen og fejrer 10-års jubilæum

PUBLICERET: 1 February 2022
OPDATERET: 1 February

Der er noget næsten stædigt ikke-digitalt over Trykportalen. Deres hjemmeside modsvarer stort set et visitkort og de er ikke aktive på sociale medier. Alligevel går det meget godt. De har en ret omfattende efterbehandlingsafdeling og kan nogle ting, som ikke så mange kan.

I maj 2022 fejrer de 10-års jubilæum og Flemming Weinrich, den ene af de to ejere, fortæller, at de stort set samtidig er færdige med at betale på al deres efterbehandlingsudstyr. Den eneste faste udstyrsudgift de herefter vil have er udgiften til de digitale printere.

Tre entreprenører slår sig sammen

Det var Finn Blohm, der startede Trykportalen som en ren broker-virksomhed i 2012. Han havde tidligere haft både forskellige ledelsesjob og egen virksomhed. Ideen var at arbejde sammen med et jysk trykkeri. Men så kom Flemming ind i billedet med sin trykkererfaring og ønske om også at starte egen virksomhed igen. Han havde købt udstyret fra et tidligere in-house trykkeri til en god pris og kunne umiddelbart tage en betydelig del af tryk- og efterbehandlingsopgaverne på sig. Nu kunne de producere en stor del af opgaverne selv. De lejede sig ind i den ene ende af en lagerbygning i Brøndby.

I 2015 flyttede Johnny Nordentoft sin virksomhed ud til Finn og Flemming og pladsen blev hurtig al for trang. I en længere periode havde de udstyr stående i en container i gården men stille og roligt fik de udvidet deres lejemål og har i dag hele lagerbygningen på Sandager 1. Den er delt ind i en offset-, stans- og folieringsafdeling, en kacherings-, false-, hæfte- og skæreafdeling, samt en digitaltrykafdeling. Flemming, Johnny og Finn står for hver deres afdeling, og kan hjælpe hinanden, når der er behov.

Med to digitale printere klarer de selv de fleste trykopgaver. Finn Blohm står for den digitale printafdeling.

Et tilvalg af personlig kontakt

Det er helt bevidst, at de ikke har en onlineportal til salg af tryksager. Dels ønsker de ikke at lukke døren op for en masse ”engangs”-kunder, som bare er ude efter det billigste, dels er de ærlige omkring, at de ikke er specielt digitale i deres tilgang til opgaverne. Det er tre modne drenge som tror på det gode håndværk og relationer.

De har derfor heller ikke nogen egentlig salgsstrategi. Men de insisterer på, at alle opgaver modtages og afleveres personligt. På den måde opbygger og vedligeholdes de personlige relationer, som de bygger deres forretning på. Det betyder også, fortæller Finn Blohm, at når de mister en kunde, er det oftest fordi deres kontaktperson forlader kundevirksomheden. De fleste nye kunder kommer til, primært på referencer fra nuværende kunder og personlige netværksforbindelser.

En satsning på efterbehandling

Udover deres eget direkte salg, har de salg via brokere samt en del salg til andre trykkerier. Det sidste skyldes især deres efterhånden omfattende installation af efterbehandlingsudstyr. Det omfatter blandt andet et par lommefalsemaskiner som de overtog, da PBN Bogbind stoppede. Med dem er de blandt andet i stand til at false indstikssedler i helt ned til 40 x 40 mm. Derudover har de en limbinder, en samlehæfter, et par skæremaskiner, hullemaskine, kacherings- og folieringsmaskiner og har senest investeret i en Touchline CF375 bukke og falsemaskine. De havde en maskine til bukkestreger i forvejen, men måtte efterfølgende folde dokumenterne i hånden. Med købet af CF375’eren har de fået frigjort adskillige timer i den daglige drift.

På tryksiden har de to digitalprintere fra Xerox samt en 2-farve offsetmaskine i kvartformat. Offsetmaskinen producerer primært Pantone-tryk for andre trykkerier, der ikke selv kan passe den slags produktioner ind i deres eget flow.

Til stans-, præg- og folierings har de desuden det gode gamle udtræk med en Heidelberg cylinder og en A3-vingeautomat, som også betjener en del af de omkringliggende trykkerier.

Johnny Nordentoft (tv) og Flemming Weinrich diskuterer, hvordan de bedst løser en konkrete opgave i samlehæfteren.

10 år – og hvad så?

Til maj har de 10-års jubilæum. Spørger man til fremtiden, så siger de samstemmende, at de ikke har planer om at stoppe, selvom de alle er inden for det årti, hvor man plejer at gå på pension. Men hvordan skal virksomheden føres videre? Til det siger Finn Blohm:

– Vi har måske nok en gammeldags tilgang til at drive virksomhed. Men vi tror på det gode håndværk, personlige relationer og at man kun bruger penge, når man har tjent dem. Det har været en fornuftig strategi for os indtil videre. Men det er klart, at vi har en udfordring på mandskabssiden, hvis vi tager det lidt længere lys på. Derfor kunne vi da godt tænke os, når tiden er moden at ansætte en ny og lidt yngre medarbejder. Drømmen er at finde fx en voksenlærling med flair for teknik og lyst til at lære alt det man kan lære hos os. Gerne en omkring de 40. Hvis det kan ske, så har vi mange gode år foran os endnu.

Læs videre

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

Når den gode stemning bliver en salgsparameter

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.
BW_01

De seneste nyheder

PR Offset køber From Grafisk

Der er gang i butikken hos PR Offset, som på Drupa skrev under på en aftale om en ny Heidelberg offsettrykmaskine, og nu annoncerer købet af From Grafisk i Kolding.
PR_01

HP lover nyt på storformatfronten i efteråret

På HPs stand på Drupa var det nyheder i Indigo- og PageWide-serierne, der var mest i søgelyset. Men snart loves der nyt i storformatsegmentet.
HP-Paula

Konica lancerede deres B2-UV inkjet

Konica Minolta havde premiere på deres nye B2+ UV inkjet, AccurioJet 60000 på Drupa samt deres nye high chroma tonerprinter med et udvidet farverum.
Konica_Druopa_01

Horizon demonstrerede den smarte fabrik på Drupa

Målet for Horizon er at vise, hvordan printleverandører kan skabe en "smart fabrik"
horizon_drupa_01