Schur Labels udvider produktionskapaciteten

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 12 July 2021
OPDATERET: 12 July

Hos Schur går innovation og tradition hånd i hånd. At tro på fremtiden og at se tidernes skiften og ændrede markedsforhold som en mulighed og ikke en trussel har altid været Schurs filosofi og styrke. Det viser Schurs lange historie.

Schur er en af Danmarks ældste virksomheder og samtidig formentlig den ældste familieejede emballagevirksomhed i verden – grundlagt den 2. juni 1846 af Johan Wilhelm Schur. Virksomheden har netop fejret sit 175-årsjubilæum som familieejet virksomhed, og samtidig har femte generation netop overgivet stafetten til sjette generation, så nu er det Hans Christian Schur og Johan Schur, der har ansvaret for den daglige ledelse af den internationale koncern.

Nye produktionslokaler og nyt udstyr

 

Til sommer står Schur Labels nye produktionslokale i Horsens klar. Det er en ny, moderne fabrik på 3600 m2, hvor Schur Labels nu samler al etiketproduktion under ét tag. I forbindelse med flytningen til de nye lokaler, vælger Schur Labels at investere i to nye digitale trykpresser, en HP Indigo 6K og en HP Indigo 8K. I forvejen har Schur Labels en HP Indigo 5500 og en HP Indigo 6600. Hans Christian Schur, administrerende direktør, fortæller:

– Et af Schurs kendetegn er investeringsviljen – og det er en af årsagerne til, at vi stadig er stærke efter 175 år. Vi har en klar ambition om at blive førende inden for produktion af etiketter, da dette er et område, der matcher resten af vores produktportefølje rigtig godt. I foråret opkøbte vi en af vores hovedkonkurrenter på det danske marked, Interket Denmark, og vi udvider også vores produktionsanlæg i Horsens for at styrke virksomheden. Derfor er det helt naturligt for os at investere i det bedste og nyeste udstyr, der findes, til produktion af etiketter.

De digitale HP Indigo-pressers fleksibilitet og hurtige omstillingstid var afgørende for Schur Labels i valget af nyt udstyr. HP Indigo-teknologien skaber muligheder med mange unikke løsninger af høj kvalitet til kunderne, samtidig med at det er let og fleksibelt at omstille produktionen til hurtige leverancer.

– For os er det meget vigtigt, at vi kan give vores kunder den bedste service, samtidig med at vi er stolte af at levere produkter af højeste kvalitet. De nye maskiner fra HP kan hjælpe os med at opfylde dette ønske, og vi ser meget frem til at få dem i drift, siger Hans Christian Schur.

HP Indigo 6K er den markedsførende digitale løsning til etiketproduktion på smalbane og giver høj produktivitet, stor alsidighed og farvehåndtering i verdensklasse. Den har også markedets største udvalg af trykmateriale, fra papir og syntetisk materiale til fleksible folier.

HP Indigo 8K er markedets mest produktive løsning til etiketproduktion på smalbane og er designet til at håndtere større og mere krævende jobs. HP Indigo 8K gør det muligt at flytte tidligere analog produktion til digital og nærme sig en fuldt ud digital produktion.

De nye maskiner er udstyret med syv farvestationer, hvilket skaber en alsidighed og muliggør en fleksibel produktion med specialfarver. HP Indigo er førende i udviklingen af digitale trykfarver, og tilbyder den største variation i udvalget af specialfarver.

De ekstra farvestationer kan anvendes til eksempelvis Silver Ink til højkvalitative tryk med metalfarve, Premium White til tryk på farvet eller transparent materiale, Invisible Yellow & Blue til sikkerhedstryk, Fade Resistant Yellow & Magenta til ekstra langtidsholdbare etiketter, til pantonefarver, som blandes off-press for at få det mest præcise og konsekvente farvematch af brand farven som muligt, eller til Orange, Violet og Grønt (HP IndiChrome Plus) til at trykke sammen med CMYK og få et farverum udover det sædvanlige og simulere PANTONE®-farver med høj præcision direkte i trykpressen.

Læs videre

Servicevirksomhed i stabil udvikling

– En serviceaftale er billigere end et nødudkald og så medvirker den til færre produktionsstop samt længere levetid på dit udstyr, fortæller Lars Notlev.
grafiskrep_01

Rizon 10-robotten vinder Red Dot designpris

"Adaptive robotter!" Hvad er nu det? Det er intelligente robotter, som anvender kunstig intelligens (AI) og andre nye Industri 4.0 teknologier til både at se og føle omgivelserne og på basis af opsamlede input træffe de rigtige beslutninger.
Den adaptive Rizon 10 robot skriver med et konstant tryk på en touchscreen, som løbende bevæges

Print og Medier går sammen med Sign&Print

Efter at have arbejdet tæt sammen i syv år har Print og Medier og selskabet bag Sign&Print, AGI Publishing House, besluttet at lægge sig sammen. Så fremover kommer nyhedsbrevet, hjemmesiden og magasinet Print og Medier til at hedde Sign Print & Pack.
po

Beckhoff Automation viser ny modulær cobot på Automatica 2022

På Automatica 2022 i München i sidste uge tog Beckhoff det ret utraditionelle skridt at vise sin egen cobot - Beckhoff Atro - stadig på et prototype stadium. Det interessante ved Atro er, at det er en modulært opbygget cobot, så brugeren vælger selv - naturligvis afhængig af applikationen - om man vil anvende en 4-, 5-, 6- eller 7-akset robot og om man vil have længere eller kortere arme i hvert led. Det er virkelig noget nyt.
Beckhoffs nye modulære Atro cobot, vist som prototype på Automatica 2022

De seneste nyheder

BibMedia køber Jysk Emblem Fabrik

Stig Hellstern og Hanne Hørup har efter 138 års familieejerskab valgt at sælge virksomheden Jydsk Emblem Fabrik A/S til BibMedia A/S.
Screenshot

Hexis åbner retursystem for folier og liner

For at støtte op om de stigende miljøkrav indfører Hexis et retursystem for liner og folier.
christel

UPM lukker papirfabrik i Tyskland

UPM fortsætter med at tilpasse sin papirkapacitet til kundeefterspørgslen og planlægger derfor permanent at lukke sin papirfabrik i Ettringen i Tyskland.
upm-ettringen

Totalt KAOS

Hvis man forsøger at finde et godt navn til en nystartet virksomhed og sætter små post-it-lapper med alle ideerne op på en tavle, kan det godt ende i totalt kaos.
kaos_01